Man skal årtier tilbage for at finde en periode, hvor Danmark investerede i militær oprustning, i samme omfang som der er lagt op til med en ny politisk aftale.
Det siger Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, hvor han blandt andet har fokus på militær planlægning.
- Man skal i hvert fald tilbage til midten af Den Kolde Krig for at finde noget sammenligneligt, siger han.
Lørdag har regeringen og en række partier bag forsvarsforliget fremlagt en aftale, hvor det slås fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.
De lægges oven på de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.
Partierne er blandt andet enige om, at Danmark skal have opbygget et missil- og luftforsvar, og så skal der anskaffes et dronebekæmpelsessystem.
Esben Salling Larsen forklarer, at et droneforsvar typisk vil indebære et system, der kan lokalisere fjendtlige droner for derefter at sætte dem ud af spil. Det kan være ved elektronisk krigsførelse, hvor man brister elektronikken i en drone.
Derudover er de også blevet enige om, at de offensive kapaciteter skal styrkes ved køb af nye missil- og ammunitionstyper samt ved køb af sømålsmissilsystemer.
- Det lægger os (Danmark, red.) op på et niveau, hvor vi ikke længere kommer til at være den svage dreng i klassen, siger Esben Salling Larsen.
- Men vi er også bagud på mange punkter, så det er kæmpe investeringer, der skal til, før vi kan indfri vores mål.
Det var i 1953 - i begyndelsen af Den Kolde Krig - at det danske forsvarsbudget toppede, når man måler udgifterne som en andel af bruttonationalproduktet (bnp).
Dengang blev der brugt cirka 3,4 procent af bnp. I dag ligger tallet på 2,4 procent, når man inkluderer støtten til Ukraine.
- Man glemmer nogle gange, hvor massivt vi oprustede i starten af 1950'erne. De fleste af nutidens kaserner i Danmark blev eksempelvis bygget dengang, siger militæranalytikeren.
Dertil modtog Danmark forsvarshjælp, der ifølge Esben Salling Larsen udmøntede sig i hundredvis af kampfly, kampvogne og artilleri.
På det tidspunkt så man det som en nødvendighed på grund af spændingerne mellem USA og Sovjetunionen.
Ifølge Berlingske rammer Danmark tre procent med en fremrykning af investeringerne i det danske forsvar.
Kilde: /ritzau/
