Dansk politik har de seneste 15 år været præget af overraskende kursskift og markante politiske kovendinger. Uanset om det har handlet om udlændingepolitik, økonomi, forsvar eller EU, har partier og politikere ofte forladt gamle positioner – enten som reaktion på virkeligheden eller for at vinde magt. Her er de 10 mest opsigtsvækkende kovendinger i dansk politik fra 2010 til 2025 – rangeret fra den mindst til den mest skelsættende.
Det Konservative Folkeparti – Fra frihedsret til tildækningsforbud
Konservative har historisk set vægtet individets frihed højt, og partiet har derfor været skeptisk over for påklædningsforbud. Alligevel støttede de i 2018 et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum. Det markerede en markant kovending, hvor partiet adopterede værdipolitiske dagsordener, de tidligere havde kritiseret – i en tid hvor debatten om danskhed og integration fyldte mere end liberal frihed.
Enhedslisten – Fra anti-NATO til betinget medlemskab
Enhedslisten har været blandt de mest NATO-kritiske partier i Folketinget. Men i 2023 vedtog partiet en blødere linje, hvor de ikke længere kræver dansk udmeldelse uden forbehold. I stedet vil man ændre NATO indefra – et tydeligt brud med Enhedslistens tidligere principprogram og et resultat af krig i Europa og ændrede sikkerhedspolitiske realiteter.
Dansk Folkeparti – Fra Daxit-flirt til forbliven i EU
Efter Brexit flirtede DF åbent med idéen om en dansk EU-afstemning – “Daxit”. Men som Brexit udviklede sig kaotisk, ændrede DF kurs. I stedet for at arbejde for dansk udmeldelse, talte partiet nu om reformer indefra. Kovendingen var markant, da EU-modstand har været et DNA-element i DF’s politiske profil, men pragmatisme vandt over principper.
Helle Thorning-Schmidt & Villy Søvndal – Betalingsringen droppes
S og SF gik til valg i 2011 med løftet om en betalingsring omkring København. Men allerede i 2012 blev projektet opgivet efter massiv modstand. Det var en tidlig og opsigtsvækkende kovending, der udstillede de vanskeligheder, S-R-SF-regeringen stod overfor i forsøget på at indfri sine grønne valgløfter.
Anders Samuelsen og Liberal Alliance – Topskattekampen droppes
Liberal Alliance gjorde topskattelettelser til et ultimativt krav, men efter at partiet kom i regering i 2016, måtte Anders Samuelsen erkende, at løftet ikke kunne indfries. I 2017 blev planen skrinlagt uden kamp, og LA’s kovending kostede dem dyrt ved næste valg. Det blev et skoleeksempel på, hvordan ultimative krav sjældent overlever mødet med regeringsansvar.
Venstre og Arne-pensionen – Fra modstand til accept
Venstre var stærkt imod Arne-pensionen i 2019, men i 2022 accepterede partiet, at ordningen var kommet for at blive. Det var en af de mest opsigtsvækkende kovendinger i nyere velfærdspolitik – et symbol på, at realpolitik og vælgerhensyn ofte vinder over ideologisk modstand.
SF og DONG-salget – Fra fælleseje til Goldman Sachs
Salget af 18% af DONG til Goldman Sachs i 2014 udløste den måske største værdipolitiske kovending i SF’s historie. Partiet havde bygget sin profil på fælleseje og modstand mod kapitalinteresser, men endte med at godkende netop det, de havde kritiseret. Kovendingen førte til intern krise og at SF forlod regeringen – en dramatisk konsekvens af kompromispolitik.
Lars Løkke Rasmussen – Fra blå blok til midterprojekt
Som statsminister og Venstre-formand var Lars Løkke Rasmussen frontfigur for blokpolitikken. Men i 2019 foreslog han en SV-regering – og i 2022 førte han idéen ud i livet med sit nye parti, Moderaterne. Kovendingen fra blok til midte gjorde ham til arkitekt bag en historisk SVM-regering og ændrede fundamentalt dynamikken i dansk politik.
Venstre under Jakob Ellemann-Jensen – Regeringssamarbejde med S
Venstre gik til valg i 2022 på at vælte Mette Frederiksen, men endte med at gå i regering med hende. Jakob Ellemann-Jensen kaldte det selv et løftebrud, og mange vælgere følte sig snydt. Kovendingen kostede Venstre dyrt i meningsmålingerne og skabte røre i det borgerlige bagland – og sendte chokbølger gennem det politiske landskab.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet – Stram udlændingepolitik
Socialdemokratiets drejning i udlændingepolitikken fra 2015 til 2019 er uden tvivl den største politiske kovending i nyere tid. Hvor partiet tidligere betonede humanitære hensyn, gik Mette Frederiksen til valg på stramninger og en hård retorik. Udspillet “Retfærdig og Realistisk” cementerede kursændringen, og det lykkedes Socialdemokratiet at vinde vælgere fra Dansk Folkeparti. Kovendingen ændrede fundamentalt dansk udlændingepolitik – og bragte S tilbage til regeringsmagten.