Politik

ons, 11 dec 2024

De Konservative er fortid i byrådet i Randers

Hvis De Konservatives formand, Mona Juul, vil have fat i et konservativt byrådsmedlem i Randers fremover, må hun ringe forgæves. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Hvis De Konservatives formand, Mona Juul, vil have fat i et konservativt byrådsmedlem i Randers fremover, må hun ringe forgæves. (Arkivfoto).

De Konservative er ikke længere repræsenteret i byrådet i Randers Kommune.

Det sker efter flere måneders intern uro, skriver TV 2 Østjylland.

Således har Daniel Madié og Bo Vestergaard meldt sig ud af partiet og bliver løsgængere.

Det bekræfter formand for De Konservative i Randers Morten Ballegaard Sørensen over for TV 2 Østjylland.

- Vi bekræfter, at de har meldt sig ud. Det var ikke den løsning, vi ønskede. Vi tager det til efterretning, og så kigger vi fremad, skriver han i en skriftlig udtalelse til mediet.

Tidligere har Bo Ratz og Christina Kjærsgaard har forladt De Konservative til fordel for protestpartiet Østbroen.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev De Konservative ellers det fjerdestørste parti i byrådet med 4 ud af 31 mandater. Men nu er partiet altså slet ikke repræsenteret med under et år til næste kommunalvalg. Det finder sted 18. november 2025.

TV 2 Østjylland skriver, at der i september var en ekstraordinær generalforsamling, hvor det konservative bagland beskyldte Daniel Madié for "gangstermetoder". Baglandet ønskede, at han trak sig. Det gjorde han ikke, men siden da er problemerne åbenbart fortsat.

- Vælgerforeningen har ikke alene mistet tilliden til, at Daniel Madié kan samle og lede den konservative byrådsgruppe, men stiller nu også spørgsmål ved, om han er egnet til at repræsentere Det Konservative Folkeparti i Randers," står der blandt andet, skrev vælgerforeningen blandt andet i pressemeddelelsen fra september.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister afviser drøftelser om EU-soldater i Grønland At EU's militærkomité-chef taler om europæiske soldater i Grønland må stå ... Læs mere
Minister vil have ordet kvinde skrevet ind i abortlov I ti år har der i abortlovgivning været kønsneutrale formuleringer som "den g... Læs mere
Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere