Det er ikke kun de danske adoptivbørn, der omfattes af den omstridte lov om arbejdspligt.
Også børn af danske diplomater er havnet i samme knibe.
Det skaber nu uenighed internt i regeringen.
I Moderaterne vil man have den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, til at undtage diplomatbørnene.
- Det kan ikke være rigtigt, at den danske stat udsender diplomater i tre til fire år, og så kan de ikke få børn, mens de er væk.
- Det er ministeren nødt til at finde en løsning på, siger politisk ordfører i partiet, Monika Rubin.
Loven om arbejdspligt er en del af SVM-regeringens kontanthjælpsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2025.
Pligten var egentlig målrettet indvandrere uden job, men det er siden kommet frem, at adopterede børn og nu også nogle diplomatbørn omfattes.
Årsagen er, at de pågældende børn er født i udlandet efter 1968.
Efter en del kritik skrev beskæftigelsesministeren på det sociale medie Instagram, at hun ville undtage adoptivbørnene fra arbejdspligten.
- Jeg har lyttet. Og jeg er blevet klogere. Jeg har hørt reaktionerne fra adopterede danskere om arbejdspligten.
- Det har gjort indtryk på mig og mange andre politikere. Derfor har jeg nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvordan vi kan undtage adopterede fra arbejdspligten, så den del af danskerne ikke bliver indbefattet, skrev ministeren i sidste uge.
Nu vil Monika Rubin have Ane Halsboe-Jørgensen til at tage samme hensyn til børn af diplomater.
Rubin understreger, at det ikke er en bred kritik af kontanthjælpsreformen.
- Vi står stadig bag aftalen, men i forhold til diplomatbørnene har vi simpelthen været for uopmærksomme, siger hun.
Ritzau arbejder på en kommentar fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Kilde: /ritzau/
