Politik

lør, 13 apr 2024

af Mikkel Preisler

Forsvarschefen er blevet hjemsendt: Nu anklager han forsvarsministeriet

Situationsbillede / Depositphotos.com

I sidste uge blev forsvarschef Flemming Lentfer fyret og hjemsendt, hvilket han selv mener var uden noget grundlag. Nu truer han med at sagsøge ministeriet for deres beslutning.

Ikke enig i beslutningen

Den endelige beslutning blev taget af forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som på et pressemøde udtalte, at der ikke længere var tillid til forsvarschefen, og derfor er han blevet bedt om at fratræde sin plads. Forsvarsministeren nægter at uddybe personalesagen, men nævner blot at beslutningen skyldes flere ting.

Den hjemsendte forsvarschef er dog ikke enig i beslutningen, og sendte derfor et klagebrev direkte til forsvarsministeren. Flemning Lentfer oplyser gennem sin advokat, at han ikke ser nogen begrundelse for hans hjemsendelse. Hans advokat Torben Koch udtaler også, at Lentfer er parat til at sagsøge ministeriet, hvis de ikke kan uddybe deres beslutning med saglige beviser.

Forsvarschefen så det ikke komme

Flemning Lentfer fik besked om sin hjemsendelse på et møde den 3. april. Ifølge ham selv kom beslutningen som et lyn fra en klar himmel. Lentfer har ikke selv anet uråd indtil han modtog brevet om hans hjemsendelse. Der har aldrig været en samtale eller varselstegn, som kunne pege på manglende tillid. Tværtimod siger Lentfer at forsvarsministeriet så sent som i februar har udtrykt stor tillid til ham som forsvarschef. Derfor var det et stort chok, da han pludselig fik brevet den 3. april, hvori der stod, at han var blevet tjenestefritaget.

Troels Lund Poulsen blev spurgt på et pressemøde, hvad der lå til grund for fyringen af forsvarschefen.

Han kom ikke med en dybdegående forklaring, men udtalte at det er ud fra en samlet vurdering, at der nu er behov for en ny forsvarschef. Dette skriver dr.dk.

Troels Lund Poulsen vil fortsat ikke uddybe mere om den konkrete sag.

Klar til at lægge sag an

Flemming Lentfers mener selv, at han er stadig er fuldt egnet til at varetage sin stilling som chef i forsvaret. Dette fremgår i brevet, som er sendt til forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Derudover er Lentfers utilfreds med, at der ikke har været en løftet pegefinger mod ham, før den store beslutning blev taget.

Lentfers advokat advarer ministeriet og udtaler, at hvis der ikke kommer nogen saglig begrundelse for beslutning, så vil hans klient lægge en sag an.

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere