Det grønlandske regeringsparti, Siumut, vil have en folkeafstemning i Grønland om selvstændighed i næste valgperiode.
Sådan lyder det fra Siumuts formand, Erik Jensen, i et interview med DR.
- Det er det, vi gerne vil opnå. Det er vores ambition. Men selvfølgelig skal det være i tæt samarbejde med den grønlandske befolkning. Og det er meget vigtigt. Så ingen er i tvivl om, hvad man skal stemme om, siger han til mediet.
Han forventer, at folkeafstemningen finder sted inden for næste valgperiode.
Samtidig vil han aktivere paragraf 21 i selvstyreloven, skriver DR.
Når paragraffen aktiveres, bliver der indledt forhandlinger mellem den danske og grønlandske regering med henblik på gennemførelsen af selvstændighed for Grønland.
Siumut vil også gå til valg på, at paragraf 21 sættes i gang, siger Erik Jensen til DR.
Der er valg i Grønland 11. marts.
Næste valgperiode vil strække sig derfra og fire år frem. Det er inden for den periode, at Siumut vil have en folkeafstemning.
Meldingen fra Erik Jensen kommer, efter en periode hvor der har været intern splittelse i Siumut, skriver DR.
Flere partimedlemmer har krævet, at paragraf 21 aktiveres. Tidligere henviste Erik Jensen til, at en kommission skulle udrede den juridiske vej frem mod selvstændighed for Grønland.
Siumut har historisk set siddet tungt på posten som regeringschef i Grønland, men måtte ved sidste valg i 2021 afgive den til partiet Inuit Ataqatigiit (IA).
Her blev det Múte B. Egede, der overtog posten som regeringschef.
Spørgsmålet om selvstændighed kommer på et tidspunkt, hvor der er stor fokus på Grønland.
Det skyldes, at USA's præsident, Donald Trump, har optrappet sin interesse i at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet og kongeriget Danmark.
I slutningen af januar viste en meningsmåling, at et større flertal af grønlændere ønskede selvstændighed.
56 procent svarede ja, 28 procent svarede nej, mens 17 procent svarede "ved ikke".
Målingen blev foretaget af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq.
Samtidig svarede 45 procent af grønlænderne, at de kun ønsker selvstændighed, hvis det ikke har en negativ indflydelse på levestandarden.
Danmark betaler i alt cirka seks milliarder kroner årligt til finansieringen af landets offentlige finanser, som ligger på cirka 14 milliarder kroner.
Grønland har siden 2009 haft selvstyre, men ikke selvstændighed.
Kilde: /ritzau/
