Folketingets Administration bør overveje ansættelsesretlige sanktioner over for de medarbejdere, der iværksatte søgninger i folkevalgtes e-mails.
Det anbefaler Kammeradvokaten, der har lavet en uvildig undersøgelse af sagen om mail-snageri.
En intern orientering sendt til Folketingets partier torsdag viste, at der var tale om et brud på blandt andet straffeloven, da Folketingets Administration i marts søgte i folkevalgtes e-mailkonti.
I Kammeradvokatens vurdering lyder det dog videre, at direktionen i Folketingets Administration - herunder formand Søren Gade (V) - ifølge advokatens informationer ikke har ligget inde med viden om søgningen af de omtalte mails.
På den baggrund lyder det, at der ikke er grundlag for et strafferetligt ansvar rettet mod den personkreds eller andre sanktioner.
Det er straffelovens paragraf 263, stk. 1 samt menneskerettighedskonventionens artikel 8, som er overtrådt ifølge Kammeradvokaten, der er statens advokat.
Det er desuden vurderingen, at det ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Der er ikke blevet lavet en vurdering af, om Folketingets Administrations søgning er et brud på persondatasikkerheden - som i så fald skal anmeldes til Datatilsynet.
Kammeradvokaten har vurderet, at Folketingets Administration "ikke har pligt til at anmelde sagen til politiet". Der er formildende omstændigheder.
Blandt andet at der var tale om en såkaldt nålestiksoperation, hvor der alene blev søgt på en mail i forskellige indbakker og derfor ikke bredt.
Ekstra Bladet har fulgt sagen nøje, siden sagen startede i marts.
Flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti fik besked om, at de skulle slette en specifik mail, de havde modtaget.
Det fik dem til at undre sig over, at Folketingets Administration vidste, hvilke mails de modtog, da administrationen i sidste ende er politisk ledet.
Efter en klage svarede Folketingets Administration, at søgningen i mails var efter reglerne, da mailen havde informationer om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt "skærpet navneforbud".
Der var tale om "et helt særligt tilfælde" som er dækket i Folketingets informationssikkerhedspolitik.
Men der findes ikke noget, der hedder "skærpet navneforbud", og der var slet ikke nedlagt navneforbud i den omtalte sag. Desuden er det ikke politiet men en dommer, som nedlægger navneforbud.
Kilde: /ritzau/
