Danske kvægbrug mister med udgangen af juli 2024 en særlig mulighed for at sprede ekstra meget husdyrgødning på deres marker.
Det skyldes, at den såkaldte "kvægundtagelse" ophører, oplyser Miljøministeriet, som ikke har søgt om forlængelse af undtagelsen hos EU.
Undtagelsen har givet landmændene mulighed for at sprede 230 kilo kvælstof fra husdyrgødning for hver hektar, hvilket er en tredjedel mere, end hvad der ellers har været tilladt.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) skal ophævelsen af ordningen ses som en håndsrækning til vandmiljøet i Danmark.
- Vi må konstatere, at alle indsatser skal i værk for at få nedbragt kvælstofudledningen, og dette giver os nogle flere muligheder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) til Ritzau.
Danmark har undersøgt muligheden for at få en forlængelse af ordningen hos EU-Kommissionen, men er kommet frem til ikke at søge om det.
- Kommissionen er ligesom os i Danmark bekymret for vandmiljøets tilstand i Danmark og er helt enig med os i, at situationen er alvorlig, siger Magnus Heunicke og peger på problemet med iltsvind i danske farvande.
Iltsvind opstår netop, når for store mængder kvælstof siver ud i vandmiljøet.
Umiddelbart kan det se ud til, at der med ordningens ophør sker en markant reduktion i landbrugets kvælstofudledning.
Men det er ikke helt så enkelt, påpeger miljøministeren.
- I sig selv har "kvægundtagelsen" ikke betydet, at der er udledt mere kvælstof, fordi i ordningen har der været krav om, at man skulle kompensere med forskellige andre tiltag, siger Magnus Heunicke.
Blandt andet har der været krav om, at kvægbrugene skulle så efterafgrøder på markerne for at optage ekstra kvælstof fra jorden.
- Der er ikke i sig selv en kvælstofreduktion i den her beslutning.
Men kvægbrugene kan stadig lave tiltag, der nedbringer udledningen af kvælstof til vandmiljøet - for eksempel at så efterafgrøder - og så vil det i sig selv få en effekt for den samlede udledning, forklarer Magnus Heunicke.
Professor i havmiljø Stiig Markager fra Aarhus Universitet mener modsat ministeren, at der vil ske en umiddelbar reduktion i udledningen.
- Det vil i en grad medføre en lavere kvælstofudledning til vandmiljøet.
Det vil både gælde for grundvandet, hvor kvælstof giver for høje nitratværdier, der kan være sundhedsskadeligt i drikkevandet, og for søer og fjorde, hvor kvælstof medvirker til iltsvind, siger han.
Forskeren kan dog endnu ikke sige, hvor store reduktioner ordningens stop konkret vil medføre.
- Men det vil have en positiv effekt. Specielt over tid, fordi man får en mindre balance. Når man år for år putter mindre kvælstof ind, så vil der også komme mindre ud i den anden ende, siger Stiig Markager.
Miljøminister Magnus Heunicke afviser, at EU har afvist at forlænge ordningen med "kvægundtagelsen".
Ministeren afviser også, at EU-Kommissionen eventuelt skulle have indikeret at Danmark ville få et "nej", hvis den danske regering valgte at søge om en forlængelse af "kvægundtagelsen".
Det er regeringens egen beslutning ikke at søge om en forlængelse, understreger han.
Det er cirka ti procent af Danmarks 8000 kvægbrug, der gør brug af ordningen i dag. Af de store kvægbrug - fuldtidsbedrifterne - er det 30 til 35 procent, som bruger ordningen.
Ophøret af "kvægundtagelsen" resulterer i ekstraudgifter på 47 millioner kroner årligt for de danske kvægbrug - eller 41.000 kroner for hver bedrift, oplyser Miljøministeriet.
Ordningen har været gældende i Danmark de seneste 22 år.
Kilde: /ritzau/
