Politik

tor, 16 maj 2024

Medier: Regeringen opjusterer udsigten til økonomisk vækst

Da økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede Økonomisk Redegørelse sidste år i december, hvor billedet er fra, havde hun en forventning om vækst i 2024 på 1,4 procent med. Men når hun præsenterer den seneste prognose for dansk økonomi torsdag formiddag, har hun en opjusteret forventning om vækst på 2,7 procent med, skriver flere medier onsdag aften.
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Da økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede Økonomisk Redegørelse sidste år i december, hvor billedet er fra, havde hun en forventning om vækst i 2024 på 1,4 procent med. Men når hun præsenterer den seneste prognose for dansk økonomi torsdag formiddag, har hun en opjusteret forventning om vækst på 2,7 procent med, skriver flere medier onsdag aften.

Når regeringen med økonomiminister Stephanie Lose (V) i front præsenterer en ny økonomisk redegørelse torsdag, bliver det med en forventning om vækst på 2,7 procent i år og 1,8 procent næste år.

Det erfarer TV 2 og Børsen onsdag aften.

Økonomisk Redegørelse, som er regeringens prognose for dansk økonomi, præsenteres torsdag klokken 10.45.

Ved den seneste redegørelse i december sidste år vurderede regeringen, at der ville være en vækst på 1,4 procent i år og 1,0 procent i 2025.

Dansk økonomi er "bemærkelsesværdigt robust", skriver Lose i redegørelsen ifølge Børsen.

- På trods af høj inflation verden over, stigende renter og stagnerende økonomier i udlandet, er hverken arbejds- eller boligmarkedet i Danmark gået i stå. Tværtimod, lyder det videre.

Samtidig viser redegørelsen, at et fald i beskæftigelsen udskydes til 2025.

I december ved den seneste redegørelse forventede regeringen, at beskæftigelsen vil falde en smule i de kommende år - men fra et meget højt niveau.

Man skønnede, at den ville falde samlet med 30.000 over de kommende år med henholdsvis 9000 i 2024 og 21.000 i 2025.

Men i den redegørelse, der præsenteres torsdag, er forventningen, at beskæftigelsen stiger med 13.000 personer i år. Først i 2025 falder den med 18.000 personer.

Det bemærker Tore Stramer, der er cheføkonom i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

Han forklarer i en skriftlig kommentar på, at det er et fald, der begrundes med, at produktiviteten har udviklet sig svagt, og at lønvæksten samtidig er tiltaget mærkbart.

- Set fra mit skrivebord er der helt overordnet tale om en optimistisk prognose for dansk økonomi. Der er kort og godt lagt op til, at aktiviteten i dansk økonomi igen vil tiltage efter en overordentlig blød landing, skriver Tore Stramer.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere