Politik

Medier: Statsminister holder middag med nordiske kolleger søndag

Ifølge DR og TV 2 har Mette Frederiksen inviteret ledere fra Sverige, Norge og Finland for at drøfte Grønland.

Medier: Statsminister holder middag med nordiske kolleger søndag
Statsminister Mette Frederiksen (V) har ifølge DR og TV 2 inviteret Sveriges statsminister
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 27. januar 2025

Statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret sine nordiske kolleger til en uformel middag søndag aften.

Det skriver DR Nyheder på baggrund af egne oplysninger. Det samme erfarer TV 2.

Ifølge DR er middagen en del af regeringens forsøg på at sikre opbakning til Danmark, på et tidspunkt hvor USA’s præsident, Donald Trump, ad flere omgange har udtrykt ønske om at overtage eller købe Grønland.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, ventes ifølge de danske medier at deltage i middagen.

I et interview på svensk tv har Ulf Kristersson sagt, at han er meget enig i Mette Frederiksens måde at håndtere sagen på. Det skriver DR.

– Jeg tror, vi alle skal have is i maven og ikke drage forhastede konklusioner, sagde han.

Derudover sagde han, at det er Danmark og Grønland, der skal beslutte, hvad der skal ske med netop Danmark og Grønland.

ritzau/

Esbjerg siger farvel – og peger fingeren mod Gade

Læs også: Esbjerg siger farvel – og peger fingeren mod Gade

Politiets troværdighed på spil: Hvorfor henlægges sager uden efterforskning?

Læs også: Politiets troværdighed på spil: Hvorfor henlægges sager uden efterforskning?