Politik

man, 24 feb 2025

af Mikkel Preisler

Netcompany henter ny landechef hos Maj Invest

Jens Aaløse var tidligere koncerndirektør hos TDC. Nu får han ansvaret for Netcompanys danske forretning. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Jens Aaløse var tidligere koncerndirektør hos TDC. Nu får han ansvaret for Netcompanys danske forretning. (Arkivfoto).

Netcompany får ny landechef i Danmark i form af Jens Aaløse, der tidligere blandt andet har været koncerndirektør i TDC.

Aaløse skifter fra en stilling som managing partner hos Maj Invest Private Equity.

Som landechef for Netcompanys danske forretning får han blandt andet til opgave at skaffe flere opgaver til porteføljen, der allerede omfatter NemKonto og Mit.dk.

- Den danske forretning er sund og stærk, og med en dansk erhvervsprofil som Jens kan vi ramme et endnu højere niveau.

- Vi går efter at vinde langsigtede, strategiske aftaler, som er samfundskritiske og af høj kompleksitet. Den mission ved jeg, er med til at motivere en erhvervsleder som Jens, siger André Rogaczewski, der er administrerende direktør for Netcompany.

58-årige Aaløse startede karrieren hos SAS, hvor han i en årrække blandt andet var direktør med ansvar for marketing og salg til privatkunder.

Han blev i 2010 administrerende direktør for Danske Spil, inden han i 2013 blev koncerndirektør i TDC.

- Med min erfaring fra statslige og private virksomheder kender jeg Netcompany fra kundesiden og tror derfor på, at jeg kan bidrage til at vækste Netcompanys største enkeltstående marked og bygge et endnu stærkere grundlag for europæisk ekspansion, lyder det fra den kommende landechef.

Jens Aaløse tiltræder sin nye stilling 1. april.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Influenzasæsonen er ved at nå sin afslutning SSI meddeler i dag, at der for anden uge i træk er et fald i antallet af influe... Læs mere
Truth Social : Aktien i frit fald I efteråret 2024 eksploderede kursen på aktien men efter Trumps indsættelse s... Læs mere
McGregor i strid med Irlands premierminister efter besøg hos Trump Conor McGregor benyttede sit besøg i Det Hvide Hus til at kritisere Irlands imm... Læs mere
Ishockey skal lette stemningen imellem USA & Rusland I forbindelse med samtalen imellem Putin og Trump har Putin luftet ideen om at l... Læs mere