Der forhandles i øjeblikket om en reform af ungdomsuddannelserne, efter at regeringen sidste år kom med sit udspil på området.
Men regeringen bør komme med et nyt udspil.
Sådan lyder det fra De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale i en fælles opfordring til regeringen.
Meldingen kommer, efter at der har været forhandlinger hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag.
De Radikale er ikke en del af forhandlingerne i øjeblikket, men er altså kommet med i en fælles melding sammen med de to andre partier, der er med ved forhandlingsbordet.
Danmarksdemokraterne, som er med til forhandlingerne, bakker op om opfordringen fra K, LA og R, meddeler partiet.
Kort fortalt mener partierne, at regeringens reformudspil er for uoverskueligt og er til mere skade end gavn.
Står det til partierne, skal en kommende reform i højere grad tage udgangspunkt i de eksisterende uddannelsestilbud, og så skal reformen indfases forsøgsvist.
- Der er behov for et nyt udspil, for regeringen vil for meget på for usikkert et grundlag, siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Regeringen foreslår blandt andet, at elever i grundskolen skal have en gennemsnitskarakter på minimum 6 i stedet for 5 for at komme ind på et alment gymnasium.
Desuden vil regeringen afskaffe 10. klasse, men regeringen lægger dog op til, at 10. klasse fortsat kan tages på efterskolerne.
Og står det til regeringen, skal der fremover være tre muligheder for at tage en ungdomsuddannelse: Alment gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx) og et helt nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf. Det kaldes epx.
Adgangskravet til epx er en bestået afgangseksamen fra grundskolen. For de to øvrige er adgangskravet et karaktergennemsnit på 6.
Netop den nye epx kommer Vanopslagh ind på som et eksempel.
- Regeringen vil trække en ny uddannelse ned over hovedet på hele systemet og de studerende uden at have prøvekørt ordningen og have indsamlet tilstrækkelig erfaring. Vi burde i stedet starte med at udbyde epx som en forsøgsordning, som enkelte gymnasier kan byde ind på, eller en erhvervs- og professionsrettet hf-uddannelse, siger Vanopslagh.
Mona Juul, De Konservatives formand, mener, at regeringens udspil "gambler for meget med det faglige niveau og dermed de unges fremtid og muligheder".
- Intentionerne er gode, men det skaber simpelthen for stor usikkerhed at kaste hele strukturen op i luften. Der er brug for en "time out" og et nyt udspil fra ministeren, der trækker mere på de rammer, vi kender i dag, siger Juul.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, advarer om, at en nedlæggelse af både hf og 10. klasse samt skærpede adgangskrav kan få uoverskuelige konsekvenser.
- I den situation frygter vi, at det især bliver drengene og de ikke-boglige unge, der vil tabe, især i Danmarks yderområder. Derfor er der brug for et nyt udspil fra regeringen. Med den mere gradvise tilgang, som vi foreslår, kan vi både nå regeringens mål og sikre, at velfungerende ungdomsuddannelser ikke skal lukke, siger Lidegaard.
Danmarksdemokraternes undervisningsordfører, Karina Adsbøl, er blandt andet bekymret for, at der lukkes velfungerende 10. klasser.
- Det er ikke groet i Danmarksdemokraternes baghave, at vejen til flere tømrere, elektrikere, sygeplejersker og pædagoger er at nedlægge 10. klasse eller lukke dørene for unge, der ikke var blandt de mest boglige i folkeskolen, men gerne vil på gymnasiet, siger hun en skriftlig kommentar.
Børne- og undervisningsministeren fastholder, at regeringens plan skal ses som en "historisk investering" i unges uddannelsesmuligheder og samtidig er en forudsætning for at bevare uddannelsestilbud i de mere tyndt befolkede egne.
- Nu forhandler vi udspillet med Folketingets partier, og det er helt naturligt, at der er forskellige spørgsmål og bekymringer. Men når vi planlægger med, at de første elever skal starte i 2030, er det netop for at kunne forberede den nye uddannelse grundigt og velovervejet, siger Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar.
Kilde: /ritzau/
