PET-loven splitter blå blok: “Det gør alle danskere til mistænkte”

Et opgør internt i blå lejr

Det er ikke hver dag, partier som Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti vender sig imod politiets værktøjer. Tværtimod plejer de at stå først i rækken, når sikkerheden skal styrkes. Men regeringens nye forslag om at udvide PET’s adgang til data har ændret spillereglerne – og ikke til det bedre, lyder det fra flere sider.

“Det her gør alle danskere til mistænkte fra start,” advarer Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance og formand for Folketingets Retsudvalg ifølge DR. Han slår fast: “Hvis det her ikke er masseovervågning, så ved jeg ikke, hvad der er.”

Dataindsamling i stor skala

Lovforslaget giver PET mulighed for at trække oplysninger fra tre omfattende datakilder:

• Offentlige registre og tilgængelige onlinekilder, som sociale medier og nyhedssites.
• Oplysninger fra forvaltningsmyndigheder – hvor myndighederne er forpligtet til at udlevere data.
• Datasæt, der hovedsageligt vedrører personer uden bopæl i Danmark.

PET vil kunne gemme disse data i op til fem år – og i visse tilfælde helt op til 20. Det er netop dét, der får oppositionen til at tale om en glidebane, hvor overvågning bliver normen og ikke undtagelsen.

Retsstatens grænser

Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti kalder forslaget “meget vidtgående” og finder det uforeneligt med borgerlige frihedsværdier. “Vi ønsker at forebygge terror – selvfølgelig gør vi det. Men at indsamle alle danskeres data som standard? Det står ikke mål med midlet,” siger hun til DR.

Ministeren: “Ikke overvågning – et redskab”

Justitsminister Peter Hummelgaard forsøger at nedtone kritikken. Ifølge ham handler det slet ikke om overvågning, men om at kunne analysere store mængder data for at afsløre mønstre, som kan afsløre trusler.

Men ministerens forsikringer har ikke beroliget hverken den røde eller blå opposition. Tværtimod opfordrer flere partier nu til, at behandlingen af lovforslaget udskydes.

Kritikken går ikke kun på indholdet – men også på timingen. “Det er for komplekst til at haste igennem inden sommerferien,” mener Helene Brydensholt fra Alternativet.

Spørgsmålet alle bør stille

Er det i orden at gemme på vores digitale fodspor i årtier – blot for at finde mønstre, der måske kan afsløre en forbrydelse?

Regeringen mener ja. Men en stadig større del af Folketinget er i tvivl. Ikke mindst fordi der her ikke bare er tale om et værktøj – men om retningen for, hvilken slags samfund vi ønsker at være.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.