Store Bededag-afskaffelsen skaber folkelig vrede
Beslutningen om at afskaffe Store Bededag blev et symbol på politisk arrogance, da SVM-regeringen – med Moderaterne som aktiv medspiller – ignorerede massive protester og gennemførte lovændringen. Demonstrationer med titusinder af deltagere og næsten en halv million underskrifter gjorde sagen til en af de mest upopulære i nyere tid. For Moderaterne blev sagen et pr-mæssigt mareridt, hvor de blev anklaget for løftebrud og for at tilsidesætte folkelig opbakning for politisk taktik.
Klimapolitik under beskydning for spin og manglende handling
Klima- og energiminister Lars Aagaard fik kritik for at pynte på fakta, da han udtalte, at Danmark var på rette vej mod 70%-målet i 2030. Uafhængige eksperter og grønne organisationer kaldte det spin og pegede på alvorlige huller i klimaplanerne. Moderaterne blev her beskyldt for at prioritere image over substans, hvilket svækkede partiets troværdighed i en tid, hvor vælgerne efterspørger konkret og ambitiøs klimapolitik.
Sundhedsreformens løftebrud om regionerne
Moderaterne gik til valg på at nedlægge regionerne, men da sundhedsreformen blev præsenteret, var ændringerne minimale. Kun en enkelt sammenlægning blev gennemført, og resten af regionerne bestod. Det blev set som et klart løftebrud, hvor partiet måtte erkende, at deres politiske vision ikke kunne omsættes til handling i regeringssamarbejdet. Mange vælgere følte sig snydt, og sagen blev en påmindelse om den politiske realitets kolde fakta.
Kina-besøg udløser udenrigspolitisk fnidder
Lars Løkkes rejse til Beijing blev hurtigt en diplomatisk brøler, hvor regeringen blev anklaget for at føre en for Kina-venlig linje. Kritikken kom både fra politiske modstandere og allierede, der mente, at Danmark svigtede vigtige værdier og alliancer. Reaktionen fra oppositionen, der tog til Taiwan som modtræk, gjorde kun sagen mere opsigtsvækkende og understregede, at Moderaterne vaklede i deres udenrigspolitiske kompas.
Personsager og intern uro – fra idealisme til klovnebussen
Jon Stephensens upassende adfærd og exit fra partiet blev startskuddet til en række interne skandaler, der fik Moderaterne til at fremstå kaotiske og dårligt ledet. Anklager om et dårligt arbejdsmiljø, masseopsigelser i sekretariatet og folketingsmedlemmers protester kulminerede i et billede af et parti i krise. Interne stridigheder og ledelsesmæssig handlingslammelse underminerede partiets troværdighed og fik flere til at tvivle på, om de overhovedet kunne fungere som et seriøst regeringsparti.