Redaktionens bud: Top 5 – De største blå skandaler og kriser i dansk politik

De borgerlige partier har haft det svært de seneste år. Fra løftebrud og interne magtkampe til skandalesager og svækket troværdighed – de blå partier har været igennem en turbulent periode, hvor vælgernes tillid er blevet sat på prøve. Sågar et medlem af Folketinget, som blev erklæret uegnet.

Flere toppolitikere har måtte trække sig, og partier, der før stod stærkt, kæmper nu med identitetskriser og dalende opbakning. I denne artikel gennemgår vi de 5 mest opsigtsvækkende kriser og skandaler, der har præget den borgerlige fløj i dansk politik fra 2022 og frem til 2025.

Se vores øvrige politiske lister her :

Redaktionens bud : De 10 politiske skandaler, der ramte SF fra 2020 til 2025
Redaktionens bud: Top 5 – De største blå skandaler og kriser i dansk politik
Fem politiske skandaler fra rød blok
Redaktionens bud : Moderaternes 5 dårligste sager
Redaktionens bud : Fem store skandaler – Da Mette Frederiksen kom i modvind
Redaktionens bud : Alternativet 5 dårligste sager fra nyere tid

Venstres løftebrud og vælgersvigt

Venstre led et politisk selvmål, da partiet gik i regering med Socialdemokratiet efter valget i 2022 – stik imod gentagne løfter i valgkampen. Beslutningen om at afskaffe Store Bededag og indføre en CO₂-afgift på landbruget udløste massiv kritik fra både baglandet og vælgerne. Tilliden styrtdykkede, og Venstre ramte historisk lave meningsmålinger omkring 10%. I marts 2024 forlod Mads Fuglede partiet i protest, og i oktober 2023 trak Jakob Ellemann-Jensen sig som formand med erkendelsen af, at han skygge for Venstres resultater.

Konservativ kontrovers om USA og F-35

Det Konservative Folkepartis Rasmus Jarlov skabte stor opsigt i starten af 2025, da han offentligt betvivlede USA’s troværdighed som allieret. Han udtrykte fortrydelse over Danmarks køb af amerikanske F-35 kampfly og advarede om, at USA kunne lamme Danmarks forsvar ved at nægte leverancer af reservedele. Jarlovs udtalelser blev bredt dækket i både danske og udenlandske medier og vakte opsigt, da de kom fra en central skikkelse i et traditionelt USA-venligt parti. Sagen skabte debat om Danmarks afhængighed af amerikansk militærteknologi.

Vanopslaghs boligskandale ryster LA

Liberal Alliances formand Alex Vanopslaghs boligsag udviklede sig til en af årets største politiske skandaler. Det kom frem, at han havde registreret sig på en adresse i Struer for at opnå gratis lejlighed i København og skattefrit tilskud – trods det faktum, at han primært boede i hovedstaden. Folketingets Administration vurderede, at reglerne var brudt, og Vanopslagh måtte tilbagebetale omkring 30.000 kr. Sagen udløste hård kritik og rejste spørgsmål om lighed for loven, hvilket ramte både ham og partiet på troværdigheden.

Nye Borgerliges formandskaos

Hos Nye Borgerlige udspillede der sig i 2023 og 2024 et ledelsesopgør af næsten eksistentielt format. Lars Boje Mathiesen blev valgt som formand, men blev ekskluderet få uger senere efter anklager om økonomisk grådighed. Kort efter trak stifteren Pernille Vermund sig og anbefalede at lukke partiet. Medlemmerne stemte dog for at fortsætte og valgte Martin Henriksen som ny formand. Forløbet blev bredt opfattet som et kollaps i partiets sammenhængskraft og rejste tvivl om partiets fremtid.

Ellemanns exit og efterspillet

Da Jakob Ellemann-Jensen trådte tilbage som Venstres formand i oktober 2023, var det kulminationen på et langt forløb med faldende tillid og interne spændinger. Han erkendte selv, at hans ledelse havde været hæmmende for Venstre i regeringssamarbejdet. Afskeden blev set som nødvendig af mange i partiet, men efterlod også et tomrum og en fortsat identitetskrise for Venstre, som stadig kæmper med at genrejse vælgernes tillid.