Politik

tir, 21 maj 2024

af Mikkel Preisler

Regeringen vil skærpe og udbrede klimakrav til byggeri

Med et udspil fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil regeringen skærpe krav til byggerier: "Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling," siger hun i en pressemeddelelse. (Arkiv).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Med et udspil fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil regeringen skærpe krav til byggerier: "Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling," siger hun i en pressemeddelelse. (Arkiv).

Klimakrav til byggerier skal skærpes, og mindre byggerier skal omfattes af regler, lægger regeringen op til.

Det fremgår af et udspil fra social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, (S), før forhandlinger indledes tirsdag.

- Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling, siger hun i en pressemeddelelse.

Hidtil har klimakrav været omfattet af nybyggerier på over 1.000 kvadratmeter.

De skærpede krav skal ifølge regeringen gælde både mindre byggerier og flere typer af byggerier. Også ferieboliger og større tilbygninger.

Ministeren taler om, at kravene skal "strammes markant".

Også processerne på byggepladsen skal ifølge pressemeddelelsen være med i klimaregnestykket.

Der skal indføres en grænseværdi for byggeriets udledning i bygningens forventede samlede levetid, byggeriets livscyklusvurdering.

Kravene tilpasses typen af byggeri, så bygninger, hvor det i udgangspunktet er lettere at holde CO2-regnskabet lavt, skal leve op til større krav.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kina advarer EU: Handelskrig om elbiler vil ramme danske forbrugere hårdt Kinas handelsminister Wang Wentao opfordrer nu EU til at løse striden omkring h... Læs mere
Clara Tauson udnyttede ikke chancen Clara Tauson fik en uventet mulighed da spanske Paula Badosa fik rygproblemer Læs mere
Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere Tidligere topminister Henrik Saas Larsen tvunget til at gå: Tiltalt i alvorlig ... Læs mere
Millioner af europæiske støttekroner fastfrosset i USA – Danske virksomheder risikerer at blive fanget Flere europæiske lande kæmper netop nu med at få penge tilbage, som USA har t... Læs mere