Et nyt venstrefløjsparti er måske på vej til at se dagens lys, efter at Enhedslisten-udbryderfraktionen Rødt Venstre i den forgangne weekend holdt møde i København.
Fraktionen, der har skoset Enhedslisten for at gå mod højre i dansk politik, håber ifølge talsmand Sejer Folke at danne "en venstrealliance", som på sigt kan stille op til folketings-, kommunal- og regionsrådsvalg.
Men skulle det ende med dannelsen af et nyt parti, kan det blive svært at trænge igennem. Det vurderer Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- Siden 1970'erne, men i særdeleshed de seneste tre årtier, så er de partier, der får succes, reelt dem, hvor der er en gruppe folketingsmedlemmer fra et parti, som er skallet af og har dannet deres eget nye parti. Desuden skal der være nogle karismatiske frontfigurer, siger han.
Peter Kurrild-Klitgaard understreger, at han udtaler sig på et overordnet plan, ikke konkret om Rødt Venstre.
Han nævner partier som Dansk Folkeparti, Ny Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne som partier, der havde kendte frontfigurer, der allerede var medlemmer af Folketinget, da partierne blev dannet.
Han peger på Nye Borgerlige som en undtagelse. Partiet kom i Folketinget i 2019 med Pernille Vermund som stemmesluger, men hverken hun eller nogle af de øvrige valgte fra Nye Borgerlige sad allerede inden i Folketinget.
- Det er meget svært at blive succesrig med et parti, der kommer helt udefra. Rasmus Paludan var relativt tæt på det, men da var der også tale om, at det var en ret karismatisk og opsigtsvækkende person, siger Peter Kurrild-Klitgaard.
I 2019 opnåede Stram Kurs med Rasmus Paludan som frontfigur 1,8 procent af stemmerne, da der var folketingsvalg.
Rødt Venstres mærkesager handler i øjeblikket meget om, at Danmark skal meldes ud af Nato og EU, og at der skal være fuld støtte til den palæstinensiske modstandskamp mod Israel.
Det er ikke umiddelbart sager, der appellerer særlig bredt, siger Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.
Han har gennem mange år fulgt venstrefløjen i Danmark tæt, og han vurderer det som usandsynligt, at Rødt Venstre vil kunne få succes som parti. Dog med et enkelt forbehold.
- Det, der kunne være deres chance, er lige præcis det, der sker i de her uger.
- Hvis Danmark får en konflikt med USA, der kommer ud af kontrol, og hvis man får nogle forsvarsudgifter, der bliver astronomiske, så kan det ommøblere det politiske landskab på en måde, man hidtil ikke havde regnet med, siger Erik Holstein.
Han refererer til den udenrigspolitiske krise, Danmark lige nu står i.
USA's nytiltrådte præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske fra 2019 om at få kontrol over Grønland, og præsidenten har luftet, at Nato-landene bør bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar og sikkerhed.
På kommunalt plan vil Erik Holstein ikke afvise, at Rødt Venstre vil kunne erobre nogle få pladser i byråd og kommunalbestyrelser ved valget til kommuner og regioner i november i år.
Samme vurdering kommer fra Peter Kurrild-Klitgaard.
- Det er relativt svært at komme ind, hvis man hverken er en aktør på landsplan eller med stærk kommunal forankring.
- Men jeg vil da ikke udelukke, at der i et par storbyer ville kunne ryge et mandat til et nyt venstrefløjsparti, siger han.
Kilde: /ritzau/
