Det kan på sigt fuldstændig underminere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, og systemet, hvis Danmark begynder selv at vælge, hvilke af dommene man vil følge.
Det siger Mikael Rask Madsen, der er juraprofessor og leder af Center for Internationale Domstole ved KU.
- Det er jo ikke et tag-selv-bord, man går ind til. Det er en samlet pakke, og for at den samlede pakke skal have effekt - ikke blot i Danmark - så kræver det, at man går forrest og følger domstolens afgørelser, siger han.
Det er dog alt andet lige det, det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund foreslår i sin nye bog.
Her lyder budskabet, at Danmark skal have lov til at føre sin egen udlændingepolitik og ignorere dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de siger, at vi ikke kan udvise en kriminel udlænding, der kan risikere tortur i hjemlandet.
I realiteten kan Danmark godt gøre, som Stoklund foreslår. Det er ikke sådan, at domstolen har sin egen politimagt, som kommer ud og gennemtvinger dommene, siger juraprofessoren.
- Men man skal jo forstå, at international ret beror på, at man overholder aftaler. Den aftale, der ligger i Den Europæiske Menneskeretskommission, er jo præcis, at man har valgt at have en domstol, som kan afgive bindende domme, siger han.
Han forklarer, at den umiddelbare konsekvens er, at dommen vil blive flyttet fra EMD over i ministerkomitéen, som er Europarådets politiske niveau.
Her vil den figurere som en ikkeimplementeret dom, hvorefter de andre lande formentlig vil lægge et pres på Danmark, siger han.
- Når sagerne lander der, så vil de på sigt blive implementeret. Det er kun, hvis Danmark stiller sig helt på bagbenene, at den ikke vil blive implementeret.
- Det vil de andre lande jo så skrive sig bag øret: At Danmark har ændret karakter fra at være en lovlydig medspiller til at ville smide grus i maskineriet, siger Mikael Rask Madsen.
De samme konsekvenser påpeger Institut for Menneskerettigheder, der synes, Stoklunds forslag er en "rigtig dårlig idé".
Det siger Louise Holck, der er direktør ved instituttet.
- Det ville være decideret konventionsstridigt. Men jeg synes også, det vil være med til at underminere tilliden, opbakningen og legitimiteten hos domstolen, siger hun.
Der er ingen tvivl ifølge hende om, at hvis Danmark direkte vender dommene ryggen og ikke efterlever dem, så vil en række andre europæiske lande - ikke mindst dem, hvor autoritære kræfter vinder frem - overveje, om de behøver at følge dommene.
Det virker tilsyneladende ikke til at ryste Rasmus Stoklund. Ifølge ham er der allerede mange andre lande, der er sammenlignelige med Danmark, der selv vælger hvilke domme, de vil følge og omvendt.
- De undlader enten at følge dommene fra domstolen, hvis de synes, de er for skøre, eller også så skynder de sig langsomt med at tilrette deres lovgivning til afgørelsen, siger han.
Stoklund henviser blandt andet til en dom fra EMD mod Schweiz i en principiel klimasag. EMD vurderede i april, at Schweiz havde overtrådt "nogle" menneskerettigheder ved ikke at gøre nok for at bekæmpe global opvarmning.
Men i juni affejede det schweiziske parlament klimadommen fra EMD og ignorerede den.
Her kritiserede parlamentet blandt andet domstolen for at blande sig politisk i det schweiziske demokrati. Det er netop den indblanding fra domstolen, som også Stoklund henviser til.
Og blandt andet af den grund har EMD selv undermineret sin legitimitet, lyder det fra ordføreren.
- At det er blevet sådan, det, synes jeg, er dybt beklageligt, siger Rasmus Stoklund og tilføjer, at han håber, at EMD vender tilbage til sit oprindelige formål:
- Alene at fokusere på reelle krænkelser af menneskerettigheder.
- Når jeg læser Den Europæiske Menneskeretskonvention, så er der ikke noget, jeg ikke kan bakke op om. Mit ærinde er at få domstolen til at slå bak og vende tilbage til det, den var sat i verden for, siger han.
Kilde: /ritzau/
