Grønland har fået hele verdens opmærksomhed, men deltog ikke i en samtale onsdag mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og den kommende præsident i USA, Donald Trump, hvor ejerskabet blev berørt.
Det fortæller hun torsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor Folketingets partier er blevet orienteret om samtalen, hvor Grønland var ét af emnerne.
- Der var flere forskellige punkter på, men jeg vil gerne understrege med den situation, vi befinder os i nu, der havde jeg informeret formanden for Naalakkersuisut om, at samtalen fandt sted, og den første jeg talte med efter samtalen, det var Mute B. Egede, siger Mette Frederiksen.
Samtalen kom i stand efter den seneste tids storpolitiske tumult efter Trumps interesse for Grønland, hvorfor Danmark rakte ud for at få uddybning af hans ønske om at sikre et amerikansk ejerskab over Grønland.
Netop det spørgsmål blev berørt i samtalen med Trump, som vil gøre Grønland "storslået igen" - et ordspil på hans slogan om at gøre USA storslået igen.
Fremtiden for verdens største ø er op til grønlænderne selv, har Mette Frederiksen flere gange sagt, og det gentog hun i samtalen.
Men landet var ikke repræsenteret ved samtalen, hvilket var ganske naturligt ifølge statsministeren.
- For det første skal jeg kunne tale med den kommende amerikanske præsident, ligesom vi taler med vores kolleger i alle mulige lande i alle mulige sammenhænge.
- Det var ikke sådan, at samtalen alene handlede omkring Grønland. Vi havde lejlighed til at diskutere handel og økonomi, siger Mette Frederiksen.
Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) vil lade det være op til parterne selv.
- Det er vigtigt, at der er en tæt og fortrolig dialog, og det er vigtigt at lytte til, hvad Grønland gerne vil. Det tænker jeg, at de har clearet af med hinanden, siger hun.
Samtalen var et telefonopkald af 45 minutters varighed onsdag.
Statsministeren betonede i samtalen vigtigheden af at styrke sikkerheden i Arktis, og at det danske folketing er klar til at løfte et endnu større ansvar.
Folketinget forhandler i øjeblikket om en ny sikkerhedsaftale om Arktis, men en række elementer fra den gamle aftale fra 2021 er endnu ikke blevet indført.
Det drejer sig hovedsageligt om langtrækkende droner, mindre droner til skibe og en radar på Færøerne, der kan sikre afgørende overvågning af Nordatlanten.
Ifølge både politikere og forsvarsanalytikere er det for dårligt.
Donald Trump har på et pressemøde ikke villet afvise, at han vil bruge militær eller økonomisk tvang til at opnå sit ønske.
Det udlægges af nogle analytikere på den måde, at han vil holde alle døre åbne for at øge sine muligheder for at indgå politiske aftaler.
Donald Trump indtræder som USA's præsident mandag.
Kilde: /ritzau/
