Politik

søn, 02 mar 2025

af Mikkel Preisler

Statsminister understreger dansk støtte til Ukraine

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i et opslag på X, at Danmark er stolte af at stå sammen med Ukraine. Udmeldingen kommer efter møde mellem Donald Trump og den ukrainske præsident. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i et opslag på X, at Danmark er stolte af at stå sammen med Ukraine. Udmeldingen kommer efter møde mellem Donald Trump og den ukrainske præsident. (Arkivfoto).

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fredag aften delt et billede af hende selv og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie Instagram.

Opslaget kommer efter et møde mellem Zelenskyj og den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus, som endte i et skænderi og blev afbrudt før tid.

På X citerer Statsministeriet Mette Frederiksen for, at Danmark er stolte af at stå sammen med Ukraine og det ukrainske folk.

Hun kommenterer ikke direkte mødet mellem den ukrainske og den amerikanske præsident.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver på Facebook, at han var chokeret, da han så billederne fra Det Hvide Hus.

- Der skal være plads til robuste samtaler - også mellem venner. Men når det sker for rullende kamera på den måde, er der kun én vinder. Og han sidder i Kreml, lyder det.

I et opslag på X skriver Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at vi skal stå sammen bag Ukraine både i dag og i morgen.

Flere andre danske politikere har også reageret på skænderiet for åben skærm fredag aften dansk tid.

Alex Vanopslagh, partileder i Liberal Alliance, skriver på X, at det vestlige lederskab har forladt Det Hvide Hus.

- Vi kan ikke længere regne med USA som en meget tæt og pålidelig allieret, som det var tidligere, lyder det.

Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted beskriver fredagens seance som "bestialsk og vanvittig."

- Min foragt for Trump er total. Min respekt for Zelenskyj er omend større.
USA er tabt. Nu må Europa sige klart fra, lyder det på X.

Fredag besøgte Zelenskyj Det Hvide Hus i Washington D.C. Forventningen på forhånd var han, at han skulle underskrive en mineralaftale med USA.

Hele mødet gik i hårdknude efter et skænderi brød ud, og Zelenskyj afsluttede besøget før tid.

Trumps vicepræsident, J.D. Vance anklagede Zelenskyj for at være "respektløs".

Trump sagde derefter, at den ukrainske leder "leger med Tredje Verdenskrig".

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla Model Y 2025 får avancerede forlygter, der skåner modkørende trafik Tesla Model Y 2025 får adaptive forlygter, der øger sikkerheden og forhindrer ... Læs mere
Bugatti Tourbillon introducerer Équipe Pur Sang: En ny liga for hyperbiler Bugatti Tourbillon forener klassisk V16-kraft og elektrificering – nu med eksk... Læs mere
Konkursbegæring indgivet : Troels Jørgensen A/S håber at kunne redde selskabet igennem rekonkstruktion Det er en af Lollands største entreprenørselskaber som nu kæmper for overleve... Læs mere
Trods geopolitisk uro : Ledigheden er uændret Den geopolitiske usikkerhed i verden har ikke smittet af på ledighedsprocenten ... Læs mere