Politik

fre, 23 feb 2024

Trump anmoder dommer om at droppe dokumentsag i Florida

USA's tidligere præsident Donald Trump mener ikke, han kan retsforfølges for at beholde hemmelige dokumenter efter udgangen af hans embede. (Arkivfoto).
Sam Wolfe/Reuters USA's tidligere præsident Donald Trump mener ikke, han kan retsforfølges for at beholde hemmelige dokumenter efter udgangen af hans embede. (Arkivfoto).

Anklagemyndigheden har intet juridisk grundlag for at tiltale USA's tidligere præsident Donald Trump i sagen om de hemmelige dokumenter, som blev fundet på hans adresse i Mar-a-Lago i Florida, og sagen bør droppes helt.

Sådan lyder det fra den kontroversielle ekspræsident, der torsdag lokal tid i Florida har indgivet en officiel anmodning om, at straffesagen droppes.

Donald Trump har nægtet sig skyldig i et anklageskrift på 40 sider, som blandt andet beskriver, hvordan han ulovligt beholdte hemmelige regeringsdokumenter i sit hjem i Florida, efter at hans præsidentembede sluttede.

Han er desuden anklaget for at prøve at forhindre sin efterfølgers regering i at få dokumenterne tilbage.

Anklagerne beskylder Trump for at opbevare tophemmelige dokumenter i sit hjem, som blandt andet indeholder informationer om det amerikanske atomprogram og mulige nationale sikkerhedsbrister.

Selv da en føderal storjury stævnede Trump for at få dokumenterne udleveret, modarbejdede han efterspørgslen ved at gemme dokumenterne, lyder det i anklageskriftet.

Det er kun få af dokumenterne, hvis karakter er kendt for offentligheden. Eksempelvis ved man, at Trump havde beholdt breve fra den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Det er desuden uklart, hvilken trussel mod den nationale sikkerhed - om nogen - dokumenterne udgør.

Trump har flere gange beskrevet efterforskningen som en politisk motiveret heksejagt.

Ekspræsidenten er involveret i en række retslige opgør.

Han er blandt andet tiltalt for at forsøge at omstøde det amerikanske valgresultat ved præsidentvalget i 2020, hvor han tabte magten til Joe Biden, som er præsident i dag.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere