Ungarns præsident, Katalin Novak, træder tilbage efter tiltagende kritik af hendes benådning af en mand, som var dømt for at have dækket over en sag om sexmisbrug på et børnehjem.
- Jeg begik en fejl … I dag er sidste dag, at jeg taler til jer som præsident, siger Novak i en tale, som blev transmitteret direkte på det statslige tv.
Det ungarske parlament valget i marts 2022 Katalin Novak som præsident. Valget var historisk, da det var første gang, at en kvinde blev præsident for EU-landet.
Novak var dengang familieminister og havde høj status hos premierminister Viktor Orbán, hvis parti - Fidesz - er størst i parlamentet.
Præsidentposten i Ungarn er overvejende ceremoniel.
Det blev for nylig afsløret, at Novak havde benådet en mand, som var blevet dømt for at hjælpe og dække over en sag om sexmisbrug af børn og unge på en institution. Den dømte var viceleder af børnehjemmet i Bicske nær hovedstaden Budapest.
Afsløringen udløste gadedemonstrationer og protestaktioner samt fordømmelser fra politikere i hele det politiske spektrum.
Ifølge dommen havde manden tvunget børn, som var ofre for misbruget, til at ændre forklaringer for at hjælpe børnehjemmets leder, som var anklaget i sagen. Lederen af børnehjemmet blev idømt otte års fængsel.
Hans benådede viceleder fik en dom på tre år og fire måneder. Han blev benådet i april 2023 i forbindelse med pave Frans' besøg i Budapest.
Premierminister Viktor Orbán forkortede et besøg i Qatar lørdag og vendte hjem på grund af krisen.
Den omstridte ungarske regeringschef fremsatte torsdag et lovforslag om, at personer, der er dømt for misbrug af børn, i fremtiden ikke skal kunne benådes.
Ungarske præsidenter bliver valgt for embedsperioder på fem år. Selv om rollen mest er ceremoniel, har præsidenten en vis magt.
Præsidenten kan sende lovgivning, som vedkommende anser som værende imod forfatningen, tilbage til parlamentet til gennemsyn eller videre til en forfatningsdomstol.
Novak har været en ivrig forsvarer af en ungarsk lov, der handler om forhold for minoriteter som homoseksuelle og transpersoner. En lov, som forbyder at "fremme" homoseksualitet eller kønsskifte hos unge, blev indført sidste år. Den har ført til trusler om sanktioner fra EU og er blevet kritiseret fra flere parter.
Hun har fastholdt, at loven er nødvendig for at beskytte børn.
Kilde: /ritzau/Reuters
