Politik

søn, 06 okt 2024

af Mikkel Preisler

Venstre kræver afklaring om tilbagetrækningsalder før valg

Socialdemokratiet vil ændre tilbagetrækningssystemet, men partiet har ikke været konkret omkring hvordan. 
Venstre-formanden Troels Lund Poulsen (V) ønsker svar før næste valg. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Socialdemokratiet vil ændre tilbagetrækningssystemet, men partiet har ikke været konkret omkring hvordan. Venstre-formanden Troels Lund Poulsen (V) ønsker svar før næste valg. (Arkivfoto).

Venstre kræver afklaring om tilbagetrækningsalderen før et valg.

Det siger forsvarsminister og formand i Venstre Troels Lund Poulsen til Politiken.

Hans udmelding kommer, efter at partiets tidligere formand Anders Fogh Rasmussen har udtalt til avisen, at det omstridte pensionsspørgsmål er uegnet som tema i en valgkamp.

- Jeg er enig med Anders Fogh Rasmussen i, at velfærdsaftalen fra 2006 er en kronjuvel i dansk økonomisk politik. Den skal vi passe på, og Venstre vil have det afklaret før et valg, siger Troels Lund Poulsen til Politiken.

I 2006 indgik en række partier en velfærdsaftale, som betød, at pensionsalderen ville stige med et år hvert femte år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i et interview med Berlingske i august, at Socialdemokratiet ikke længere tror på "den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu".

Siden har det omstridte pensionsspørgsmål splittet de tre regeringspartier.

Socialdemokratiet har nemlig ikke været mere konkret på, hvordan pensionen skal ændres.

I et interview med Jyllands-Posten siger udenrigsminister og formand i Moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M), at debatten om tilbagetrækning skal tages ordentligt, hvis man vil pille ved det nuværende system.

Han åbner for en diskussion om to tilbagetrækningsordninger - seniorpensionen og Arne-pensionen.

- Hvis man vil tage den her debat, kan det ikke være en endimensionel debat, der bare handler om, hvorvidt der skal sættes en top på stigningen, eller om pensionen skal stige lidt langsommere. Så bliver man nødt til at omfavne hele den her problemstilling, siger partiformanden til avisen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere