Pressemeddelelse

tor, 05 jan 2023

50 år: Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice

Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice.

Pressemeddelelse

Den 5. januar 2023 fylder Niels Miles Frandsen 50 år.

Han er adm. direktør i Dagrofa Foodservice, der er en af Danmarks største fødevaregrossister med ca. 1.200 medarbejdere. Virksomheden er leverandør af fødevarer til vidt forskellige spisesteder over hele Danmark – lige fra den lokale frokostcafé til Michelin-restauranten.

Niels Miles Frandsen tiltrådte som adm. direktør i Dagrofa Foodservice i marts 2021, og han har siden da fokuseret på at navigere virksomheden sikkert igennem omskiftelige tider, hvor bl.a. coronanedlukninger og stigende energipriser har præget hverdagen.

Dagrofa

Niels Miles Frandsen, Dagrofa Foodservice

Efter nogle udfordrende år er der nu for alvor fremgang at spore for Dagrofa Foodservice, hvilket både skyldes en stribe nye strategiske initiativer og øget markedsaktivitet. Niels Miles Frandsen har særligt dedikeret sin opmærksomhed på at optimere virksomhedens logistikkæder og på at skabe endnu tættere bånd til leverandørsiden samt at lægge fundamentet til en lang række offensive satsninger – bl.a. på det digitale område – som i løbet af 2023 skal gøre Dagrofa Foodservice til en mere attraktiv samarbejdspartner for landets spisesteder.

Dagrofa Foodservice præsenterer årsregnskab i løbet af foråret, og her forventes det økonomiske resultat at være væsentligt bedre end de foregående år.

Før ansættelsen hos Dagrofa Foodservice har Niels Miles Frandsen i perioden 2014-2020 været CEO for Alyasra Food, som er en stor foodservice/detailgrossist med fokus på Kuwait og det øvrige Mellemøsten. Han har også tidligere været tilknyttet Novozymes og tidligere været partner i Qvartz (nu en del af Bain & Company).

I 1998 blev Niels Miles Frandsen uddannet Cand.Polit fra Københavns Universitet, og han har efterfølgende gennemført lederuddannelser på University of Columbia.

Privat er Niels Miles Frandsen gift, har tre børn og er bosiddende på Østerbro.

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere