Pressemeddelelse

ons, 01 mar 2023

Ny aftale sikrer milliongaranti til grøn omstilling i danske virksomheder

Peder Lundquist, CEO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Pressemeddelelse

1.3.2023 09:00:00 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Den statslige finansieringsfond Danmarks Eksport- og Investeringsfond får nu som en af de første finansielle institutioner i Danmark mulighed for at hjælpe danske virksomheders rejse mod grøn omstilling med adgang til kapital på fordelagtige vilkår med garantier gennem Den Europæiske Investeringsfond.

Det kommer til at ske gennem projekter, der finansieres i fællesskab med Den Europæiske Investeringsfond, og projekterne vil enten være indenfor vedvarende energi, energibesparelse eller ressourceeffektivitet.  

Aftalen er understøttet af Den Europæiske Unions nye InvestEU-initiativ, og Den Europæiske Investeringsfond og Danmarks Eksport- og Investeringsfond har underskrevet en aftale om at garantere 229 millioner kroner (30,9 millioner euro), som giver den statslige finansieringsfond mulighed for at udstede lån for op til 575 millioner kroner til danske virksomheder. 

Statens finansieringsfond går forrest 

Bæredygtighedsgarantien vil støtte ny finansiering for små og mellemstore virksomheder for at bidrage til Europas grønne omstilling.  

Danmarks Eksport- og Investeringsfond er statens finansieringsfond og er et skabt ved sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Den fælles fond giver danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig statslig finansiering.  

Et af den statslige finansieringsfonds formål er at medfinansiere levedygtige økonomiske projekter og er en af de første finansielle institutioner i Danmark, der har underskrevet den EU-støttede InvestEU-aftale. Lånene vil være målrettet projekterindenforenergibesparelse, vedvarende energi og ressourceeffektivitet med ønsket om at bygge bro mellem bankfinansiering og egenkapital. 

Grøn omstilling kræver risikovillig kapital 

Erhvervsminister, Morten Bødskov: 

”Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det afgørende, at der er risikovillig kapital til stede, når vores høje grønne målsætninger skal omsættes til virkelighed. InvestEU spiller en central rolle for den grønne omstilling i hele EU og bidrager med finansiering til grønne og bæredygtige projekter i medlemslandene. Med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond har vi fået en ambitiøs aktør i Danmark, der med aftalen med Den Europæiske Investeringsfond, nu får endnu flere muskler til at bidrage til finansieringen af danske virksomheders grønne omstilling.” 

Peder Lundquist, administrerende direktør, Danmarks Eksport- og Investeringsfond: 

”Den grønne omstilling kræver langsigtet, risikovillig kapital. Fordi de løsninger, der skal til for at få os i mål, kræver store investeringer. Den globale konkurrence betyder, at vi som statslig finansieringsfond spiller en afgørende rolle i opgaven med at udvikle og kommercialisere nye teknologier og skabe en grøn omstilling af hele erhvervslivet. Derfor er vi glade for at få mulighed for at samarbejde med en global aktør som Den Europæiske Investeringsfond, så vi kan bane vejen for de grønne virksomheder, som kan gøre Danmark rigere og verden grønnere.” 

Marju Falkstedt, Chief Executive, EIF: 

“Vi er meget glade for at indgå i et partnerskab med Danmarks Eksport- og Investeringsfond, en leder indenfor grøn finansiering. Denne aftale, muliggjort af InvestEU-aftalen, vil skabe finansiering til danske virksomheder for at hjælpe dem videre på deres rejse mod en mere bæredygtig, grøn fremtid. Det er vigtigt, at offentlige institutioner gør alt, hvad de kan for at støtte europæiske virksomheder i deres grønne omstilling, og denne aftale gør netop det.” 

EU’s økonomikommissær Paolo Gentiloni: 

“InvestEU spiller en vigtig rolle med at hjælpe små og mellemstore virksomheder i Europa med at opnå den finansiering, de har brug for til at innovere, ekspandere og skabe arbejdspladser. Denne aftale kan også hjælpe dem med at skabe en grønnere forretning og på den måde bidrage til vores omstilling til en kulstoffattig økonomi. Jeg er glad for, at flere danske virksomheder, takket være denne aftale, vil modtage den støtte, de har brug for, for at opnå deres fulde potentiale.” 

Om InvestEU 

InvestEU-initiativet giver Den Europæiske Union langvarig finansiering ved at forvalte substantielle private og offentlige midler, der støtter en bæredygtig økonomi. Det hjælper med at generere yderligere investeringer på linje med EU-politikkers prioriteter, som fx Den Europæiske Grønne Pagt (the European Green Deal), den digitale omstilling og støtte til SMV’er.  

InvestEU samler alle EU's økonomiske instrumenter under ét tag, og gør finansiering af investeringsprojekter i Europa mere simple, mere effektive og mere fleksible. Initiativet har tre komponenter: InvestEU-fonden, InvestEUAdvisory Hub og InvestEU-portalen.  

InvestEU-fonden er implementeret gennem finansielle partnere, der investerer i projekter ved hjælp af EU-budgettets garantier på 26,2 milliarder euro. Denne garanti løfter deres kapacitet for risikovillighed, og mobiliserer op med 372 milliarder euro i yderligere finansiering.  

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere