Pressemeddelelse

tor, 08 jun 2023

Aleris opruster på mental sundhed med opkøb af PPclinic

Signering af opkøb - Fra venstre HR - direktør i Aleris Danmark Mette Stokholm, Direktør i PPclinic Lars Aakerlund, Direktør i PPclinic Helle Folden Dybdahl, Direktør i PPclinic Jesper Karle, Adm. dir

Pressemeddelelse

7.6.2023 16:00:00 CEST | Aleris Danmark

Med et tættere offentligt-privat samarbejde kan vi hjælpe mange flere danskere til mental sundhed i tide. Vi står i en mental sundhedskrise, og vi skylder alle dem på ventelisterne, at vi bruger den fulde kapacitet i både offentligt og privat regi.

Det er velkendt, at vores mentale sundhed i Danmark har brug for et løft. Især er der alt for mange børn og unge i mistrivsel, og de står med udsigt til lange ventelister, når de endelig søger hjælp. Aleris er klar til at tage udfordringen op og være en aktiv medspiller til at sikre rettidig behandling.

Med opkøbet af den velrenommerede PPclinic tager Aleris et stort skridt mod at sikre den kapacitet, der er brug for inden for mental sundhed og ruster sig dermed til at spille en større rolle i varetagelsen af danskernes mentale helbred.

Når vi i disse år lægger fundamentet til fremtidens sundhedsvæsen, er det helt afgørende med et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det skal sikre hurtig udredning og behandling, hvor patientens behov er i centrum, og behandlingen er klar hurtigt - uanset hvor man behandles.

Michael Gram Kirkegaard, CEO i Aleris Danmark understreger, at Aleris og PPclinic sammen kan blive en aktiv medspiller for det offentlige sundhedsvæsen i indsatsen for at opnå bedre mental trivsel i Danmark

”PPclinic kommer med en stor og anerkendt erfaring og ekspertise inden for såvel psykologien som psykiatrien, og jeg ser et stærkt fagligt match og gensidigt fokus på at levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Sammen kan vi indfri vores ambitioner om et stærkt 360 graders sundhedstilbud til gavn for danskerne”, siger Michael Gram Kirkegaard, CEO i Aleris Danmark

”Ved at blive en del af Aleris ser vi en oplagt mulighed for at forene kræfterne og videreudvikle landsdækkende psykologiske og psykiatriske behandlingstilbud. Vi ser det som en stor styrke, at vi nu kan samarbejde tættere med Aleris’ somatiske hospitaler, og vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel på et område, der i høj grad har brug for prioritering”, siger Helle Folden Dybdahl, Lars Aakerlund og Jesper Karle, der udgør ledelsen i PPclinic.

PPclinic er en landsdækkende psykologisk og psykiatrisk privatklinik med tre klinikker i hhv. Aarhus, Vejle og København. Kombinerer man dette med Aleris’ seks landsdækkende hospitaler og et stærkt online psykologtilbud, som på blot 1 år har oplevet en stigning på mere end 250% i antallet af online psykolog konsultationer, får man et stærkt fundament at bygge videre på.

Andre læser også

Danish Crown i krise: Indtjening falder med 29 procent Danish Crowns nettoresultat skrumper med 29 procent og topchef taler om krise, f... Læs mere
Finanslov byder på håndværkerfradrag og forsøg med gratis skolemad Regeringen, Radikale og SF står bag finanslov, der byder på håndværkerfradra... Læs mere
Minister vil undersøge mulige tiltag efter skader på kabler i Østersøen To kabler blev mandag beskadiget i Østersøen. Nu vil minister undersøge behov... Læs mere