Pressemeddelelse

fre, 02 jun 2023

Arla Foods hædret med Regnskabsprisen+ 2023

Torben Dahl Nyholm, CFO and EVP of Finance, Legal, IT and Strategy, Mogens Kaspersen, Vice President, Corporate Finance & GSS, Carsten Just Andersen, Director, Group Accounting, Janni Opstrup, Head of

Pressemeddelelse

2.6.2023 07:44:20 CEST | PwC

Dette års Regnskabspris+ går til Arla Foods, der modtager prisen for at præsentere sine læsere for relevante ESG-data og -aspekter på en flot, overskuelig, velstruktureret og læsevenlig måde. Prisen blev uddelt af en uafhængig dommerkomité ved arrangementet, CFO’ens Agenda 2023, hos PwC i Hellerup.

Ca. 300 erhvervsledere var med til at hylde årets prismodtagere ved arrangementet, CFO’ens Agenda i Hellerup, hvor PwC satte fokus på, hvordan ESG transformerer finansfunktionen og CFO-rollen på både et strategisk og operationelt niveau. Prisen for Årets Bedste Årsrapport i kategorien Regnskabsprisen+ gik til Arla Foods

“Arla Foods’ årsrapport er særdeles flot, overskuelig, velstruktureret og læsevenlig med gode illustrationer og grafik. Der er en rigtig god beskrivelse af virksomhedens ESG-rejse, som løber frem mod 2050, og hvordan ESG direkte er en del af Arla Foods’ strategi,” lyder det i begrundelsen fra den uafhængige dommerkomité. 

Dommerkomitéen fremhæver, at Arla Foods har en særskilt sektion om ESG, der indeholder mange KPI’er, 5 års-oversigter, anvendt regnskabspraksis og væsentlige skøn og usikkerheder. 

Dommerkomitéen roser også, at Arla Foods har lavet en detaljeret, flot og overskuelig præsentation af årets udvikling i såvel finansielle forhold som ESG-forhold med masser af gode og relevante illustrationer.

“I årsrapporten kan man læse om forventninger til fremtiden for 2023, både finansielt og på ESG-området, og der er en god sammenstilling mellem realiserede tal og forventninger for 2023,” begrunder dommerkomitéen videre.

Dommerkomitéen roser desuden, at Arla Foods’ årsrapport indeholder gode risk maps med beskrivelser af såvel finansielle risici som risici inden for ESG-temaer, og med en udviklingsretning for de enkelte risici.

“Der er en god omtale af selskabets skattepraksis, herunder fordeling af skattebetalinger pr. land. Dertil kommer, at årsrapporten indeholder et rigtig godt noteapparat, der er emneopdelt, indeholder praksis, skøn og vurderinger. Sidst, men ikke mindst, er der relevant og uddybende grafik og kommentarer i noterne,” slutter dommerkomitéen. 

Om prisen

Regnskabsprisen+ uddeles blandt large cap selskaber uden for C25 og de 10 største ikke-noterede virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS, og som udmærker sig særligt indenfor årets fokusområder. Prisen har til formål at fremme udviklingen i kvaliteten og brugsværdien af årsrapporterne for de største danske virksomheder, både børsnoterede og ikke-børsnoterede. 

I år fokuseres der særligt på ESG på baggrund af de kommende EU-krav om ESG-rapportering. Med en øget acceleration af ESG-transformation i virksomhederne får det også betydning for finansfunktionen i disse år. 

Dette års priser blev uddelt den 1. juni kl. 14:30-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.

Øvrige priser

Royal Unibrew blev kåret for Årets Bedste Årsrapport i kategorien C25 Regnskabsprisen, og Novo Nordisk blev kåret med Særprisen. 

Ved samme lejlighed blev Lars Green, CFO for Novozymes, kåret som Årets CFO, og Julie Søgaard Greisen, Head of Corporate FP&A fra Novozymes, og Alanis Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth, blev kåret som Årets Rising Stars 2023. 

Den uafhængige dommerkomité

Ole Steen Andersen, Professionelt bestyrelsesmedlem
Ole Søeberg, Professionel investor
Peter Bang, Professionelt bestyrelsesmedlem
Tina Moltke-Leth, CFO, Semler Gruppen A/S
Kristian Gaarde, Senior Portfolio Manager, ATP
Kristian Hassing Wærness, Vice President Finance, CIP
Frank Thinggaard, Professor, Aarhus Universitet
Nikolaj Kosakewitsch, Adm. Direktør, Nasdaq Copenhagen
Caroline Aggestam Pontoppidan, Lektor, Ph.D, Copenhagen Business School
Mikael Geday, Group Executive Vice President, CFO, Grundfos A/S

Kriterier bag Årets Bedste Årsrapporter 2023

Dommerkomitéen har lagt særlig vægt på følgende inden for ESG-temaet:

  1. Ledelsen har overvejet og gjort rede for dobbelt væsentlighed – det vil sige, hvordan virksomheden påvirkes af omverdenen, og hvordan virksomheden påvirker omverdenen.
  2. ESG er i et naturligt flow indarbejdet i alle relevante afsnit, fx i risikobeskrivelser, året
    der gik mv. – og hertil som påkrævet i ÅRL et særskilt, uddybende afsnit om samfundsansvar.
  3. ESG-data er medtaget i femårsoversigten eller i tilsvarende oversigter
    – gerne kombineret med økonomiske oplysninger.
  4. Forventningerne indeholder ESG-mål – på kort, mellemlang og lang sigt.
  5. ESG-regnskabspraksis er beskrevet - herunder med angivelse af tilgængelige bæredygtighedsstandarder.
  6. Væsentlige skøn og usikkerheder vedrørende de præsenterede ESG-data er beskrevet  – herunder med angivelse af særlige forudsætninger, der er lagt til grund.
  7. ESG er præsenteret klart og pædagogisk, fx ved kombination af tabeller, grafik og tekst med fokus på de mest væsentlige forhold.
  8. EU Taxonomirapporteringen er kommenteret.
  9. ESG-data er forsynet med erklæring fra revisor.

Dommerkomitéen har lagt særlig vægt på følgende inden for det finansielle regnskab og det fremadrettede:

  1. Strategi, risici m.v. - der skal gives en sammenhængende beskrivelse af virksomhedens mål, forretningsmodel og strategi. Identificerede risici beskrivelse og kvantificeres, og der er anført en klar kobling til mål, forretningsmodel og strategi.
  2. Rapportering på årets udvikling - udviklingen i året perspektiveres i forhold til udmeldte forventninger i foregående år. Beskrivelsen redegør for væsentlige begivenheder og effekten heraf, og beskrivelsen gives pr. segment. Yderligere er der anført en oversigt over relevante finansielle og ESG nøgletal.
  3. Guidance - outlook gives på kort, mellemlang og lang sigt, og skal omfatte både finansielle forhold og ESG-forhold. I efterfølgende årsrapporter foretages der opfølgning på udmeldingerne, og der gives en status herpå samt beskrivelse af væsentlige begivenheder og effekten af disse.
  4. Noter - den finansielle del af årsrapporten (noterne) skal opbygges emneopdelt, inkludere praksis og skøn som en del af noterne og gerne indeholde kommentarer og grafik.
  5. Øvrige beretninger der ligger udenfor årsrapporten - i ledelsesberetningen skal der være omtale af væsentlige forhold fra forskellige lovpligtige rapporter i årsrapporten, f.eks. god selskabsledelse, vederlagsrapporten mv.

Andre læser også

Danmark følger med i russisk grænsehændelse i Estland Russiske grænsevagter fjernede torsdag bøjer fra Narva-floden, som markerer gr... Læs mere
Danmarks største forsvarsfirma øger salg og indtjening i konfliktår Terma løfter sløret for strategi med ambitionen om at fordoble omsætningen ov... Læs mere
Raoul Grünthal bliver formand i JP/Politikens Hus Lars Munch stopper som formand i JP/Politikens Hus efter få uger. Han bliver fo... Læs mere
Styrelse sender i maj endelige vurderinger for ejerlejligheder Det bliver første gang i cirka ti år, at landets ejere af cirka 300.000 ejerle... Læs mere
Stine Bosse vil erstatte den danske krone med euroen I en valgtest har Stine Bosse erklæret sig helt enig i at erstatte den danske k... Læs mere