Pressemeddelelse

ons, 08 mar 2023

Danmark ligger lavt på europæisk rangliste: Kvinder står bag én ud af 10 innovationer

Kvinder står bag én ud af 10 innovationer. det de mandlige opfindere, som står bag langt hovedparten af de patenterede opfindelser, som skal skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

Pressemeddelelse

8.3.2023 06:00:00 CET | Patent- og Varemærkestyrelsen

Med en andel af kvindelige opfindere på kun godt 12 procent, indtager Danmark en 23. plads ud af 34 lande på europæisk rangliste. Patent- og Varemærkestyrelsen peger på, at der skal flere kvinder med på innovationsvognen.

Der står kun Lise, Britta eller Emma på én ud af ti danske patentansøgninger til den europæiske patentorganisation, EPO. Dermed er det de mandlige opfindere, som står bag langt hovedparten af de patenterede opfindelser, som skal skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

Danmark indtager blot en 23. plads ud af 34 lande i en ny analyse, der har gennemgået alle europæiske patentansøgninger fra perioden 1978 til 2019. Lande som Letland (30 pct.), Portugal (27 pct.), Kroatien (26 pct.) og Spanien (21 pct.) indtager topplaceringer, mens Danmark befinder sig langt fra den europæiske top, idet danske kvinder kun står bag 12 pct af de danske patentansøgninger. Det er lavere end det europæiske gennemsnit, hvor kvinder tegner sig for 13 pct.

”Danmark bør ikke ligge som en blød mellemvare i Europa, når det gælder kvinders entreprenørskab og muligheder for at gøre karriere inden for forskning og innovation. Vi skal have flere kvinder med på innovationsvognen,” siger Rune Lorentzen, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Samtidig er det en placering, der skaber bekymring. Særligt fordi lande som Sydkorea, Kina og USA klarer sig langt bedre end Europa, når det handler om andelen af kvindelige opfindere.

”Kvinders medvirken er en nøglefaktor for Europas fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne, og hvis ikke vi får flere kvinder med, får vi ikke udnyttet det fulde potentiale, vi har i Danmark, når der skal udvikles nye teknologier,” siger Rune Lorentzen.

Det hører med til billedet, at der generelt er stor patentaktivitet blandt danske innovatører, men fordelingen mellem mænd og kvinder er skæv.

”Der findes lige nu et stort og uforløst potentiale, og det er rigtig ærgerligt. I Danmark lever vi af patenteret innovation. Patenter stiller virksomheder stærkere, når de skal skabe vækst og flere arbejdspladser, men hvis vi ikke får flere kvinder med, så risikerer Danmark at stå langt svagere i den internationale konkurrence,” siger Rune Lorentzen.

Sverige indtager en 24. plads, Schweitz en 26. plads, mens Tyskland, Liechtenstein og Østrig indtager bundplaceringerne på ranglisten over andelen af kvindelige opfindere.

Regeringen lancerede i 2021 en patentvoucher-ordning, der giver økonomisk tilskud til omkostninger relateret til en patentansøgning. Formålet med ordningen er at lette særligt små og mellemstore danske virksomheders mulighed for at få et patent på deres opfindelser.

Andre læser også

Chokerende: Populær tøjgigant dropper XXL-tøj Folk er helt oppe i det røde felt over tøjkæden Monki's beslutning. På de so... Læs mere
Mere end 500 butikker siger farvel til MobilePay efter nye omstruktureringer I fremtiden vil du ikke kunne betale med MobilePay i supermarkedskæder som Meny... Læs mere
Mette F. deltager i ceremoni i Ukraine forud for krigens toårsdag Statsministeren mødes med Zelenskyj i Ukraine fredag, efter at Danmark har give... Læs mere
Britiskfødt kvinde taber sag om statsborgerskab efter ophold hos IS Begum blev del af Islamisk Stat i Syrien. Fredag taber hun en appelsag i London ... Læs mere