Pressemeddelelse

Dansk Metal glæder sig over investeringer i erhvervsuddannelserne

Dansk Metal glæder sig over investeringer i erhvervsuddannelserne
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 5. marts 2025

Regeringen udmønter nu de forventede midler til erhvervsuddannelserne og sikrer dermed et markant løft af uddannelserne for fremtidens faglærte. Dansk Metal forventer, det vil bidrage til at mindske frafaldet og styrke kvaliteten i undervisningen.

“Der har længe været bred enighed om, at vi skal styrke erhvervsuddannelserne, og nu bliver der sat penge bag ambitionerne. Det er helt afgørende for både de unge og for virksomhederne, at vi får flere igennem en faglært uddannelse,” siger Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelse.

Med regeringens udspil “Forberedt på fremtiden VII” afsættes der 660 millioner kroner årligt fra 2030 til erhvervsuddannelserne.

Dansk Metal ser særligt positivt på, at pengene kan anvendes lokalt af skolerne for at styrke læringsmiljøet, og der bliver investeret i nyt udstyr og i undervisernes kompetencer, så vi får erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Dansk Metal opfordrer samtidig til, at der fortsat arbejdes for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge.

“Investeringerne er en god start, men vi skal også sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse fra starten. Det kræver en bred indsats – også fra virksomhederne, som har et stort ansvar for at uddanne fremtidens faglærte,” siger Peter Faber.

Kæmpe Outdoor Outlet åbner i Randers: En weekend fyldt med oplevelser og gode tilbud

Læs også: Kæmpe Outdoor Outlet åbner i Randers: En weekend fyldt med oplevelser og gode tilbud

Pluto TV lancerer dedikeret esports-kanal og bringer Counter-Strike VM i Shanghai til Danmark

Læs også: Pluto TV lancerer dedikeret esports-kanal og bringer Counter-Strike VM i Shanghai til Danmark

Pressemeddelelse

Se flere artikler