Pressemeddelelse

ons, 21 jun 2023

Deltidsansatte har trukket en stor del af jobfesten – se tallet for den enkelte branche

Copenhagen, Denmark - November 5, 2016: People at the entrance in a supermarket Netto. Netto entered on the supermarket scene in the 1980s when many Danes were living on a tight budget

Pressemeddelelse

21.6.2023 05:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

En fjerdedel af den beskæftigelsesstigning på 400.000 personer, som vi har set siden 2013, er job med en arbejdstid under 20 timer om ugen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særligt supermarkeder, varehuse og restauranter har mange deltidsansatte.

Fra 2013 til 2022 er der kommet cirka 101.000 flere lønmodtagere med en arbejdstid under 20 timer om ugen. Det svarer til en stigning på cirka 21 procent. Til sammenligning er det samlede antal lønmodtagere steget med 16 procent i samme periode.

Det betyder, at personer med arbejdstid på under 20 timer om ugen udgør en større andel af det samlede antal beskæftigede end tidligere.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

”De gode tider for dansk økonomi har fået rigtig mange i job. Det gælder også blandt personer fra kanten af arbejdsmarkedet, der kan have behov for mere fleksibilitet i deres arbejdsliv. For eksempel i form af få timer,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser også, at en stor del af stigningen er sket blandt studerende og fleksjobbere.

”Deltidsarbejde kan have mange årsager, men tallene viser, at en væsentlig del af fremgangen i job med få timer skyldes, at især flere personer i fleksjob og studerende arbejder få timer. Det er grupper, som ikke umiddelbart kan være i fuldtidsbeskæftigelse,” siger Emilie Agner Damm.

Fraregnet de to grupper er der dog stadig sket en stigning i antal beskæftigede under 20 timer om ugen på cirka 14 procent fra 2013 til 2022 svarende til lidt mere end 30.000 personer.

”Der er mange fordele at hente, hvis vi formår at hjælpe de mange deltidsansatte i fuldtidsbeskæftigelse. Det har mange økonomiske gevinster både for den enkelte og for samfundet, og det kan bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne både i det offentlige og på det private arbejdsmarked,” siger Emilie Agner Damm.

Supermarkeder og varehuse har mange deltidsansatte

Der er stor forskel på, hvilke brancher der bruger deltidsansatte.

De fleste deltidsbeskæftigede arbejder i supermarkeder og varehuse, hvor knap 71.000 personer arbejder under 20 timer om ugen. Det svarer til knap 65 procent af de beskæftigede, der arbejder i supermarkeder og varehuse.

”To ud af tre beskæftigede i supermarkeder og varehuse arbejder på deltid. En årsag kan være, at mange stillinger i branchen kan varetages af ufaglærte som blandt andet studerende,” siger Emilie Agner Damm.

Fælles for de syv brancher med de højeste andele af deltidsansatte er, at de befinder sig inden for detailhandel og rekreative aktiviteter som for eksempel restauranter, hvor 55 procent af de beskæftigede er ansat til under 20 timers arbejde om ugen.

”Når der er godt gang i økonomien, ser vi typisk, at der efterspørges mere arbejdskraft i restaurationsbranchen, hvor mange arbejder deltid. De senere år har mange arbejdsgivere også meldt om mangel på arbejdskraft, og en del af deres rekrutteringsudfordringer kan formentlig løses ved at hæve arbejdstiden blandt de allerede ansatte,” siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

  • På ni år er antallet af job steget med 400.000 personer. En fjerdedel af de ansatte i de nye job har en arbejdstid på under 20 timer ugentligt.
  • Opgjort på arbejdstid er den største vækst dermed blandt personer med få timer ugentligt. En del beskæftigede med 0-20 timer om ugen er studerende og fleksjobbere.
  • Det er især brancher inden for detailhandel og rekreative aktiviteter, som har mange ansat få timer om ugen. 71.000 ansatte i supermarkeder og varehuse arbejder højst 20 timer ugentligt. 

De 20 brancher med flest deltidsbeskæftigede

Tabellen viser de 20 brancher med den største andel af ansatte på under 20 timer om ugen. Opgjort september 2022.

BrancheAndel deltidsbeskæftigedeAntal deltidsbeskæftigedeSupermarkeder og varehuse mv.64,8 pct.71.181 personerForlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter56,0 pct.2.918 personerSpecialbutikker med fødevarer55,4 pct.5.485 personerRestauranter55,2 pct.54.049 personerSport55,0 pct.14.741 personerTankstationer54,2 pct.2.718 personerVandforsyning50,8 pct.665 personerPost og kurertjeneste49,4 pct.11.759 personerDetailhandel med beklædning og fodtøj44,4 pct.9.394 personerDetailhandel med kultur- og fritidsprodukter43,8 pct.4.518 personerBagerier, brødfabrikker mv.41,6 pct.5.554 personerVoksenundervisning mv.37,6 pct.8.857 personerHoteller mv.36,5 pct.7.846 personerDetailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.35,1 pct.20.678 personerTeater, musik og kunst34,2 pct.2.840 personerBiblioteker, museer mv.33,5 pct.5.060 personerProduktion af film, tv og musik mv.33,3 pct.2.471 personerInternethandel, postordre mv.32,8 pct.4.725 personerPrivate husholdninger med ansat medhjælp31,4 pct.198 personerUdlejning af erhvervsejendomme31,0 pct.2.487 personer

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Andre læser også

Afløser for kommunal socialdemokratisk stemmesluger er fundet Karsten Thomsen er mandag blevet udpeget som Birgit S. Hansens afløser som Fred... Læs mere
Stigende fragtrater får Mærsk til at løfte forventninger Mærsk opjusterer og regner nu med et driftsresultat på op mod 39 milliarder kr... Læs mere
Ny strategi skal lokke flere turister til Danmark Dansk turisme skal omsætte for 200 milliarder kroner i 2030. Det er et mål i r... Læs mere
Ministerium får skarp kritik for tilsyn med landbruget I alt to ministerier får kritik for tilsyn med landbrugets udledning af kvælst... Læs mere