Pressemeddelelse

tor, 02 feb 2023

Energiselskabet OK opkøber succesfuldt elselskab

Energiselskabet OK opkøber succesfuldt elselskab

Pressemeddelelse

Energiselskabet OK har opkøbt virksomheden Elektron, der leverer el til privatkunder. Opkøbet understøtter OK’s mål om at blive en større spiller på markedet for energiløsninger

OK-koncernen har netop indgået en aftale om at overtage den succesfulde aarhusianske virksomhed Elektron, der leverer el til privatkunder. Opkøbet er med til at underbygge OK’s strategi og ambitionen om at blive en endnu større spiller inden for bolig-energiløsninger de kommende år.

”Vores mål er at blive danskernes foretrukne, grønne energipartner til bolig og erhverv, og opkøb er én af vejene til at opnå den målsætning,” siger Michael Lamberth, CCO i OK, og fortsætter:

”Elektron er en rigtig spændende virksomhed, der siden sin stiftelse i 2014 har oplevet stærk vækst. Det er en effektiv virksomhed med mange tilfredse kunder, og vi synes, det er et rigtig godt match. Derfor er vi selvfølgelig begejstrede over at være nået til enighed.”

Et perfekt match

Elektron, der i øvrigt er tredobbelt Gazelle-virksomhed, fortsætter som et selvstændigt selskab med samme team, hvor de to stiftere, Rasmus Hjorth Sindberg og Torben Marvin Jensen, fortsat vil være med til at sikre den videre udvikling. Købet kommet ikke til at påvirke Elektrons eksisterende kunder.

Hos Elektron er der også stor glæde at spore over aftalen. Selvom der har været flere muligheder, var OK den helt rette løsning, mener Torben Marvin Jensen og Rasmus Hjorth Sindberg. De fortæller, at OK har vist en særlig forståelse for selskabet og potentialet.

”Sammen med teamet og vores stærke samarbejdspartnere har vi bygget en unik virksomhed, som nu får et endnu stærkere fundament i fremtiden. OK har bygget en stærk markedsposition gennem nærvær og unikke kundefordele, og vi ser OK som et perfekt match for Elektron,” siger Torben Marvin Jensen og bliver suppleret af Rasmus Hjorth Sindberg:

”Vi har gentænkt en konservativ branche. Det starter ikke med et elværk, et kabel i jorden eller en måler på væggen. Det starter med en kunde, og alt, vi har gjort, udløber derfra,” siger Rasmus Hjorth Sindberg

Andre læser også

Aflyst Nato-øvelse blev vurderet som nødvendig af dansk hærchef 1. Brigades deltagelse i stor Nato-øvelse blev i juli - måneden inden den blev... Læs mere
Troels Lund afviser at trække i trådene i ny ministers forlig Troels Lund Poulsen kalder det en misforståelse, hvis ordførere tror, han skal... Læs mere
Konservative vil mindske digitalt narkosalg med hårdere straffe Digitalt salg af euforiserende stoffer bliver mere udbredt, og lovgivningen skal... Læs mere
Søren Gade til nye statsborgere: I skal styrke vores demokrati Det er både en ret og en pligt at få dansk statsborgerskab, siger Folketingets... Læs mere
Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere