Pressemeddelelse

Enterprise Rent-A-Car vinder Danish Business Travel Award som bedste biludlejningsfirma

Biludlejningsfirmaet Enterprise Rent-A-Car vandt onsdag Danish Business Travel Award for første gang nogensinde. Direktør Lasse Barsholm fremhæver kundetilfredshed og nærvær som afgørende for prisen.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler I dag kl. 09:56

Pressemeddelelse

Biludlejningsfirmaet Enterprise Rent-A-Car vandt onsdag Danish Business Travel Award 2025 i kategorien Bedste biludlejningsfirma. Prisen er en af rejsebranchens mest prestigefyldte og blev uddelt ved awardshowet i Cirkusbygningen i København.

For direktør Lasse Barsholm er prisen en milepæl.

– Vi er stolte af, at vi i så høj grad formår at gøre kunderne glade og tilfredse. Det handler i bund og grund om konsistent høj service og om ikke at glemme det mest basale i en servicevirksomhed – nemlig kunden i fokus. Vi tror på værdien af at se folk i øjnene og møde dem ordentligt, siger han.

Lasse Barsholm understreger, at Enterprise Rent-A-Car stadig ser sig selv som en udfordrer på det danske marked:

– Vi er opkomlingen, der holder snuden i sporet og gør det, vi er bedst til – nemlig at servicere forretningsrejsende. Jeg er meget tilfreds med, at vi på blot to år er gået fra at være stort set ukendte i Danmark til at slå de største aktører i branchen. Det viser, at vi har ramt noget rigtigt, siger han.

Styrken i globalt udsyn og lokalt nærvær

Det fokus på nærvær, som direktør Lasse Barsholm peger på, er også noget rejsebureauerne mærker. Ifølge Philip Vang Schack, CCO i Enterprise Rent-A-Car, er det netop tilliden fra bureauerne, der giver Enterprise en stærk position i markedet:

– Rejsebureauerne skal have fuld tryghed for, at deres kunder bliver mødt med den bedste service – og det er præcis det, vi leverer. Vores tætte samarbejde, og at vi er tilgængelige for dem, betyder, at bureauerne kan stole på, at vi tager os godt af deres kunder. Samtidig kan vi med vores globale set up appellere til de store internationale virksomheder, der har brug for løsninger på tværs af markeder. Det er kombinationen af lokalt nærvær og global styrke, der gør os konkurrencedygtige, siger han og peger på, at Enterprise ser prisen som en motivation til at sætte barren endnu højere.

Enterprise Holdings, som blev stiftet i 1957 og i dag er USA’s niendestørste familieejede virksomhed, driver Enterprise Rent-A-Car, der er verdens største biludlejningsselskab. I Danmark tilbyder virksomheden både lokale og lufthavnsudlejningssteder, varevogne samt kort- og langtidsleasing til privat- og erhvervskunder. Enterprise Rent-A-Car i Danmark, Sverige og Norge er en franchise ejet af Semler Gruppen

Enterprise Rent-A-Car tilbyder lokale og lufthavnsudlejningssteder, samt leje af varevogne, og tilbyder både kort- og langtidsleasing til privat og erhvervskunder. Se mere på: www.enterprise.dk

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Pressemeddelelse

Se flere artikler