Pressemeddelelse

tor, 02 mar 2023

Europas hurtigst voksende platform for genanvendt elektronik lancerer B2B-løsning i Danmark

Europas hurtigst voksende platform for genanvendt elektronik lancerer B2B-løsning i Danmark

Pressemeddelelse

Europas hurtigst voksende markedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, lancerer en B2B-løsning i Danmark, der kommer danske virksomheder med grønne ambitioner til gode.

Dansk erhvervsliv får nu væsentligt nemmere ved at få plus på miljøkontoen. Det sker i forbindelse med, at Refurbed, Europas hurtigst voksende markedsplads for genanvendt elektronik, går i luften med en B2B-løsning i Danmark.

Den nye løsning giver blandt andet danske virksomheder mulighed for at købe genanvendte bærbare computere, telefoner og tablets til priser, der er op til 40 procent lavere end nye modeller og sparer miljøet for betydelige mængder CO2.

”Med vores nye B2B-tilbud hjælper vi ikke alene danske virksomheder med at spare på bundlinjen, vi bidrager også til, at de lettere når deres miljømål, som stadigt flere arbejder ud fra. Undersøgelser viser fx, at man sparer helt op til 70 procents CO2-udledning, hvis man køber en istandsat smartphone frem for en ny. Så vi er glade for, at vi nu også hjælper erhvervslivet i klimakampen,” siger Emma Jefelt, marketingansvarlig og talsperson for Refurbed i Danmark.

Direkte B2B-partner

I modsætning til Refurbeds eksisterende tilbud til privatkunder, hvor virksomhedens online markedsplads agerer forhandlerled mellem forbrugeren og en tredjepartstekniker, der står for istandsættelsen med sikkerheds- og kvalitetsgaranti, bliver salgsmodellen med den nye erhvervsløsning en anden.

”Som noget nyt bliver vi direkte kontraktpartner for vores erhvervskunder. Det vil sige, at vi varetager hele processen – fra overslag på skræddersyede tilbud til betalingsafviklingen. Virksomheder kan også sælge deres enheder tilbage til os, så de igen kan få nyt liv i den cirkulære økonomi,” siger Emma Jefelt om det nye tilbud.

Derudover får virksomheder mulighed for at vælge, hvor meget de vil spare på de genanvendte enheder med produkttilstande, der går fra A til C*. Rangeringen er udelukkende kosmetisk, så elektronikken fungerer som ny uanset tilstanden.

Emma Jefelt påpeger, at erhvervsløsningen har været efterspurgt, siden den østrigske virksomhed indtog det danske marked for privatkunder i 2022.

Refurbeds nye B2B-tilbud er tilgængeligt nu. Det er betinget af en ordre på mindst 10 enheder.

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere