Pressemeddelelse

ons, 12 apr 2023

af Mikkel Preisler

HedeDanmark og B3D indgår aftale om overdragelse af Digital Ejendomsservice

Jan Astrup, divisionsdirektør i HedeDanmark, og Carsten Kruse, direktør i B3D. Pressebillede

Pressemeddelelse

12.4.2023 09:20:00 CEST | HedeDanmark

Det nye partnerskab skal sikre øget fokus på udvikling af Digital Ejendomsservice til gavn for kunderne.

Digital Ejendomsservice har skiftet hænder fra HedeDanmark til digitaliseringsvirksomheden B3D. Dette gøres for at sikre en fortsat udvikling af de digitale ydelser, der bliver mere og mere fremherskende i den almene og kommunale sektor og blandt andre større ejendomsbesiddere.

HedeDanmark varetager en lang række driftsopgaver inden for grøn og grå pleje for både private og offentlige kunder, mens B3D med base i Randers er blandt de førende inden for digitalisering af udearealer og bygninger og er specialister i droneydelser. Digital Ejendomsservice beskæftiger sig netop med digitalisering af grønne og grå arealer, så kunder kan få et overblik til optimering af deres områder.

HedeDanmark og B3D er ikke ukendte for hinanden, da B3D i flere år har udført specialopgaver for HedeDanmark i forbindelse med de droneflyvninger, der lægger til grund for netop Digital Ejendomsservice.

- Vi kender hinanden godt og har længe haft et godt samarbejde. Derfor er det naturligt, at overdrage driften af Digital Ejendomsservice til B3D for at sikre en videreudvikling af forretningsområdet, der også fremover vil komme vores kunder til gode, siger Carsten Damgaard, chef for kunder og marked hos HedeDanmark.

Bedste service til kunderne

Med overdragelsen af Digital Ejendomsservice til B3D er der nemlig etableret et nyt partnerskab mellem virksomhederne, der betyder, at HedeDanmarks kunder, der bruger Digital Ejendomsservice, også fremover vil blive supporteret på bedste vis. Samtidig vil virksomhederne understøtte hinanden i landskabs- og anlægsopgaver i byer, det åbne land og skoven.

- Vi ser frem til et endnu tættere samarbejde med HedeDanmark fremover, hvor vi kan give den fuld skrue med at udvikle på Digital Ejendomsservice-konceptet. Vi har stort fokus på at finde måder at integrere vores løsninger med de systemer, som kunderne i forvejen benytter til drift af arealer og bygninger, siger Carsten Kruse, direktør i B3D.

- Nu vil HedeDanmark koncentrere sig fuldt om driftsopgaverne, mens B3D kan koncentrere sig om optimering af digitale løsninger, og sammen kan vi dermed tilbyde vores kunder den bedste service, siger Carsten Damgaard fra HedeDanmark.

Andre læser også

Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere