Pressemeddelelse

fre, 07 jul 2023

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum

Adm. direktør for e-conomic Lars Engbork

Pressemeddelelse

5.7.2023 10:30:00 CEST | Visma e-conomic

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

Siden 2019 har Erhvervslivets EU- og Regelforum rådgivet skiftende regeringer med konkrete anbefalinger om forbedringer i dansk og europæisk regulering og implementering. De næste tre år skal den administrerende direktør for e-conomic sidde med ved bordet, når regeringen skal rådgive og komme med anbefalinger inden for en række områder, som alle har til formål at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Det stemmer godt overens med e-conomics formål: 

"Vi er sat i verden for at gøre det nemmere at drive virksomhed, og jeg er meget beæret over, at erhvervsminister Morten Bødskov ønsker, at jeg skal deltage i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Hos e-conomic har vi adgang til rigtig mange værdifulde data fra vores mange kunder i SMV-segmentet, som kan bidrage med at klæde politikerne på med værdifulde indsigter, der kan styrke dem i at træffe de bedste beslutninger for det danske erhvervsliv," fortæller Lars Engbork.

Værdifuld erfaring fra implementering af blandt andet bogføringsloven

I Erhvervsministeriets kommissorium for Erhvervslivets EU- og Regelforum fremgår det, at et af Erhvervslivets EU- og Regelforums formål er at komme med konkrete anbefalinger, der blandt andet skal reducere de administrative byrder i national og europæisk erhvervsregulering. Reduktion af administrative byrder stemmer ifølge Lars Engbork i høj grad overens med e-conomics værdisæt:

"Det handler i høj grad om at sørge for at få flest mulige virksomheder med på digitaliseringsbølgen, så de kan høste fordelene, der blandt andet mindsker administrative byrder. Vi har i de seneste år slået et slag for øget digitalisering af regnskab, som bidrager til det formål. Siden da er den nye bogføringslov kommet til, som på mange måder viderefører det, vi har kæmpet for. De erfaringer mener jeg er værdifulde at bringe til bordet," fortæller Lars Engbork.

Vi skal have alle med - særligt SMV'erne

e-conomics største kundebase er SMV'erne. De danske SMV’er genererede i 2022 halvdelen af de danske virksomheders årlige resultat og stod for 38 pct. af de fuldtidsansatte i Danmark. Derfor er det ifølge Lars Engbork særligt vigtigt for ham at skærpe fokus på dem i den fremtidige indsats:

"Danmark ligger helt i front, når det kommer til digitalisering, hvis man kigger på det offentlige Danmark og de helt store virksomheder. Hvis vi ikke øger fokus på at løfte alle virksomheder, risikerer vi, at det klinger hult, når vi skal belære andre nationer omkring digitalisering," afslutter Lars Engbork.

Medlemmerne af Erhvervslivets EU- og Regelforum udpeges for 3 år ad gangen, og e-conomics adm. direktør Lars Engbork er derfor medlem indtil sommeren 2026.

Om Erhvervslivets EU- og Regelforum:

Erhvervslivets EU- og Regelforum har 19 medlemmer, der på møder og i arbejdsgrupper arbejder for regelforenkling ud fra et virksomhedsperspektiv - både nationalt og med hensyn til EU-regler og deres implementering. Medlemmerne udpeges af Erhvervsministeren. Læs mere om Erhvervslivets EU- og Regelforum her: https://regelforum.dk/

Andre læser også

Aflyst Nato-øvelse blev vurderet som nødvendig af dansk hærchef 1. Brigades deltagelse i stor Nato-øvelse blev i juli - måneden inden den blev... Læs mere
Troels Lund afviser at trække i trådene i ny ministers forlig Troels Lund Poulsen kalder det en misforståelse, hvis ordførere tror, han skal... Læs mere
Konservative vil mindske digitalt narkosalg med hårdere straffe Digitalt salg af euforiserende stoffer bliver mere udbredt, og lovgivningen skal... Læs mere
Søren Gade til nye statsborgere: I skal styrke vores demokrati Det er både en ret og en pligt at få dansk statsborgerskab, siger Folketingets... Læs mere
Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere