Pressemeddelelse

tor, 04 maj 2023

Ledertræning skal give sundere produktionsvirksomheder

Formålet med indsatsen er at hjælpe ledere, der oplever høje krav og højt stressniveau, og at få ny viden om, hvordan man bedst forebygger stress i produktionsvirksomheder. Foto: Unsplash

Pressemeddelelse

4.5.2023 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup

Millionbeløb fra Velliv Foreningen giver ledere hjælp til at styrke den mentale sundhed i deres virksomheder. Projektet udføres af Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup.

Ledere i produktionsvirksomheder oplever høje krav i arbejdet og har ofte et højt stressniveau. Det kan påvirke deres egen, men også deres medarbejderes mentale sundhed. Samtidig viser forskning, at forskellige ledelsesstile indvirker forskelligt på medarbejdernes mentale sundhed.

Nu har Velliv Foreningen bevilliget 5,7 mio kroner til en indsats, der skal træne ledere i produktionsvirksomheder, så de er bedre klædt på til at håndtere deres egen og medarbejdernes trivsel.

Indsatsen ledes af Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, og rummer også et ph.d.-projekt. Projektet er 3-årigt og inddrager fem mellemstore virksomheder i Region Midtjylland.

Hjælp til ledere, der oplever høje krav

I løbet af indsatsperioden vil forskerne undervise og rådgive ledere i emner som stress, forebyggelse og ledelsesstil. Samtidig måles løbende på, hvordan indsatsen påvirker ledernes og medarbejdernes mentale sundhed.

Formålet med indsatsen er todelt: at hjælpe ledere, der oplever høje krav og højt stressniveau, og at få ny viden om, hvordan man bedst forebygger stress i produktionsvirksomheder. 

Mere om projektet

Projektet støttes af Velliv Foreningen med 5,7 mio. kr. Indsatsen foregår på fem mellemstore produktionsvirksomheder i Region Midtjylland i perioden 2023-2026.

Forskningsprojektet udgår fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med LEAD og University of Sheffield.

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere