Pressemeddelelse

ons, 15 feb 2023

Milliongaranti fra EU sikrer danske virksomheder lån til bæredygtig udvikling

Foto: Stine Heilmann

Pressemeddelelse

15.2.2023 05:00:00 CET | Merkur Andelskasse

En ny aftale mellem den europæiske investeringsfond (EIF) og Merkur Andelskasse skal sikre lån for 160 mio. kr. til danske små og mellemstore virksomheder i hele landet, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling.

Merkur Andelskasse kan som et af de første pengeinstitutter herhjemme tilbyde sine erhvervskunder et lån med garantiordningen InvestEU i ryggen. Garantien er øremærket virksomheder og projekter, der bidrager til mere bæredygtighed, social ansvarlighed og grøn omstilling, og skal blandt andet også tilgodese projekter i landdistrikter, hvor finansiering ikke altid er let tilgængelig.

Garanti sikrer attraktive vilkår

InvestEU garantien er resultatet af en aftale mellem Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Merkur Andelskasse. Aftalen indebærer en garantiaftale på 15 mio. euro (ca. 111 mio.kr), der gør det muligt for Merkur at stille finansiering til rådighed for små og mellemstore virksomheder (SMVer) for 160 mio. kr. på attraktive vilkår. Det kan både være i form af lån og leasingkontrakter.

Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelsbank, siger om garantien:
"InvestEU-garantien er afgørende i vores bestræbelser på at fremskynde en bæredygtig omstilling. I Merkur er vi lige dele glade for og stolte af, at denne aftale øger det beløb, som vi kan kanalisere til SMV'er, der arbejder for bæredygtig fremgang inden for vores kerneforretningsområder miljø-, klima-, natur- og social bæredygtighed. Det vil styrke vores bæredygtige indsats og gøre det muligt for endnu flere danske SMV'er, også i landdistrikterne, at få deres visionære projekter finansieret.”

Garantier til bæredygtig udvikling

Merkur Andelskasse er mangeårig partner med EIF, der står bag en række garantier til europæisk erhvervsliv. Garantierne har gjort det muligt for Merkur at finansiere mange gode, vigtige projekter, virksomheder og iværksættere i hele landet, der alle har det til fælles, at de arbejder for bæredygtig udvikling.

EIF's administrerende direktør Marjut Falkstedt er da også tilfreds med at kunne fortsætte samarbejdet med Merkur:
"Vi er meget glade for at forny vores partnerskab med Merkur, denne gang under InvestEU-programmet. Aftalen er designet til at kanalisere finansiering til danske virksomheder – også i landdistrikterne – for at hjælpe dem, der ønsker en grøn og bæredygtig omstilling. Vi er overbeviste om, at dette samarbejde kan generere økonomisk støtte, der vil give disse virksomheder mulighed for at tage vigtige skridt fremad i den grønne omstilling."

InvestEU garanti-programmet er støttet af EU. Herfra siger EU-kommissær for økonomi, Paolo Gentiloni:

"InvestEU spiller en vigtig rolle i at hjælpe virksomheder med at få adgang til finansiering og fremskynde den grønne omstilling. Jeg er glad for, at InvestEU med denne aftale hjælper virksomheder i Danmark med at låse op for de midler, de har brug for, samtidig med at de forbedrer deres bæredygtighed og yder vigtige sociale bidrag til deres lokalsamfund."

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spår sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber sv... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere