Pressemeddelelse

lør, 12 aug 2023

Nuuday leverede et stabilt andet kvartal med stærke produktlanceringer, vækst i finansielle nøgleindikatorer og kundetilgang på mobilområdet for 12. kvartal i træk

Nuuday leverede et stabilt andet kvartal med stærke produktlanceringer, vækst i finansielle nøgleindikatorer og kundetilgang på mobilområdet for 12. kvartal i træk

Pressemeddelelse

11.8.2023 09:00:00 CEST | Nuuday

Nuuday fortsatte kundetilgangen på mobilområdet for 12. kvartal i træk, hvor der kom 3.000 nye abonnementer, mens der kom 21.000 nye abonnenter med fiberbredbånd. Serviceomsætningen steg 0,1%, mens underlæggende EBITDA voksede 0,2%. Kvartalet bød også på stærke produktlanceringer fra TDC Erhverv og udmærkelser for den gode kundeoplevelse til Telmore og Hiper.

Mobilkundebasen voksede med 3.000 abonnenter i årets andet kvartal. Nuuday’s samlede mobilkundebase er således vokset 12 kvartaler i træk, hvilket har genereret en samlet vækst i abonnementsbasen på 181.000 over 3 år. Antallet af fiberbredbåndskunder steg med 21.000 nye abonnenter, og udviklingen mod fiber fik endnu engang fornyet styrke, da Nuuday indgik aftaler med hhv. SEF Fiber og RAH Fiber, der giver adgang til i alt 51.000 nye adresser i fremtiden. Samlet set faldt antallet af kunder med fast bredbånd dog med 11.000 abonnenter som følge af den fortsatte omstilling fra DSL – og i mindre grad COAX – til fiber.

Finansielt kom Nuuday sikkert gennem årets andet kvartal, der bød på fremgang i serviceomsætningen på 0,1% YoY til 3.325m DKK, mens underliggende EBITDA steg med 0,2% YoY til 437m DKK. I takt med Nuuday’s fortsatte transformation og digitalisering faldt underliggende OPEX med 0,4% YoY, mens underliggende CAPEX faldt med 10,9% YoY. Samlet steg OPEX og CAPEX med hhv. 4,7% YoY og 17,9% YoY, hvilket udtrykker engangsomkostningerne forbundet med at gennemføre Nuuday’s omfattende virksomhedstransformation.

“Vi leverer endnu engang et stabilt kvartalsregnskab. Vi er lykkedes med at stabilisere forretningen samtidig med, at vi gennemfører vores omfattende transformation af Nuuday. Nu handler det om fortsat vækst, særligt inden for de strategisk vigtige områder mobil og højhastighedsbredbånd”, siger Nuuday CEO, Jon James.

Nuuday fortsatte i andet kvartal med at levere på sin ambitiøse strategi om at tilbyde de bedste kundeoplevelser. Hiper blev kåret af Loyalty Group som den mest kundevenlige danske internetleverandør, som flest vil anbefale og som leverer mest værdi for pengene. Telmore blev i Wilke’s CX Benchmark-analyse kåret som det danske brand på tværs af virksomheder og brancher, der leverer den bedste kundeoplevelse. Endelig kunne Nuuday’s brands med glæde konstatere, at de for 8. år i træk leverer kundeoplevelser på Danmarks bedste mobilnet målt af Teknologisk Institut.

Nuuday’s investeringer i produktudvikling leverede nye resultater, da TDC Erhverv lancerede den banebrydende løsning CloudKeyTM, som fremtidssikrer brugen af cloudløsninger ved at kryptere data før de deles med virksomheder, der er hjemhørende uden for EU. TDC Erhverv-brandet blev desuden styrket gennem sammenlægningen med NetDesign, og TDC Erhverv fremstår nu endnu tydeligere som den ubestridte markedsleder inden for erhvervsløsninger med end-to-end leverancer af alt fra traditionelle teleydelser til avancerede digitale løsninger.

“Vi kan se i vores egne data, at vores kunder bliver mere og mere tilfredse med vores produkter og de kundeoplevelser, vi tilbyder. Kåringerne af vores gode kundeoplevelser tjener derfor som en ekstra motivation for vores dygtige medarbejdere, og er et vidnesbyrd om, at vi er i fuld gang med at levere på vores strategi om at tilbyde de bedste digitale løsninger og de bedste kundeoplevelser ”, siger Nuuday CEO, Jon James.

Andre læser også

WHO godkender mpox-vaccine til unge mellem 12 og 17 år Mpox-virus, der også er kendt som abekopper, giver typisk milde symptomer, men ... Læs mere
Interessen for boligkøb er på det højeste niveau siden 2022 Stabil inflation og lav ledighed har medvirket til en stigende interesse for bol... Læs mere
Kommuner må droppe kystbeskyttelse på grund af oversøgt støttepulje 11 ansøgere søgte støtte for over en milliard kroner til kystbeskyttelse, men... Læs mere
Forsvarsminister: Danmark skal satse mere på forsvarsindustrien Danmark skal være mindre afhængig af andre landes produktion af ammunition, si... Læs mere
DF vil have alle gymnasieelever på studietur til Auschwitz For at skabe et "opgør" mod antisemitisme i Danmark vil DF have gymnasieelever ... Læs mere