Pressemeddelelse

tor, 23 mar 2023

Ny visuel identitet skal hjælpe brugerne i en digital virkelighed og styrke et fælles TV 2-brand

Ny visuel identitet skal hjælpe brugerne i en digital virkelighed og styrke et fælles TV 2-brand   (Foto: TV Danmark)

Pressemeddelelse

23.3.2023 11:00:00 CET | TV 2 Danmark

TV 2 Danmark får nyt udseende og nyt logo, ny font og nye farver. Det nye visuelle udtryk skal samle mediehusets kanaler og brands og favne den digitale transformation, som både brugerne og TV 2 er i gang med.

TV 2s nye udseende består af 34 nye farver, en ny skrifttype og et nyt logo, som samler TV 2s brands i et mere ensartet udtryk på tværs af platforme. Det velkendte TV 2 logo har fået ny form og er placeret i en cirkel, der skal styrke slægtskabet mellem kanaler og platforme. 
  
Som én af de mest markante ændringer vil TV 2 Plays logo fremover have samme røde farve som TV 2s hovedkanal. Ændringen er et naturligt skridt i bevægelsen fra traditionelt tv til streaming. 

- Vores nye udseende skal gøre det tydeligere for brugerne, at de er i kontakt med TV 2s indhold, uanset hvor de møder os. I dag møder danskerne TV 2 på tværs af vores streamingtjeneste, kanaler, apps, nyhedssite og podcasts. Derfor har vi brug for en stærk og samlende identitet, som er skabt til både nuværende og kommende generationer af digitale mediebrugere, siger administrerende direktør hos TV 2 Anne Engdal Stig Christensen.   

Et naturligt skridt i bevægelsen fra traditionelt tv til streaming 

 Da TV 2 gik i luften i 1988, havde danskerne kun to kanaler at vælge imellem. Sådan ser verden ikke ud længere. Derfor er det afgørende mål med TV 2s 2025-strategi at fremtidssikre virksomhedens gennemslagskraft med digital transformation og udviklingen af TV 2 Play som omdrejningspunkt.

- TV 2 leverer troværdig nyhedsjournalistik og dansk kvalitetsindhold, og vi er her for at oplyse og engagere danskerne i fællesskabet. Det er fortsat vores vigtigste opgave, også når vi i disse år bevæger os fra traditionelt tv til streaming. Derfor er det også rent visuelt vigtigt at understrege, at du kan forvente det samme af TV 2, uanset hvor du møder os. Den røde farve har fulgt os gennem flere år, og med den bærer vi vores historie og DNA videre, siger Anne Engdal Stig Christensen.  

Fra tv-kanal til digital medievirksomhed 

Virksomheden TV 2 Danmark, som indtil nu har delt logo med hovedkanalen, får med den nye identitet sit eget visuelle udtryk. Det bruges blandt andet i TV 2s rapporter, herunder TV 2s ansvarlighedsrapport, som sætter retning og mål på virksomhedens arbejde med bæredygtig udvikling. 

- Som medievirksomhed, arbejdsgiver og producent har vi et ansvar for at sætte og følge dagsordener, der rækker ud over vores programflade. For eksempel er den grønne omstilling i mediebranchen et vigtigt fokusområde for os, ligesom vi har høje ambitioner i forhold til TV 2 som arbejdsplads. Den nye visuelle identitet skal være med til at give TV 2 Danmark et tydeligere ståsted, blandt andet når det handler om at forvalte og kommunikere vores samfundsansvar, siger Anne Engdal Stig Christensen.

Løbende udrulning 

Den nye identitet lanceres på TV 2s platforme mandag 27. marts 2023. Der er dog tale om en løbende udrulning, og som bruger vil man derfor opleve, at dele af det nye visuelle udtryk opdateres løbende, og at der vil være en overgangsfase, hvor man fortsat vil støde på det nuværende logo.

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere