Pressemeddelelse
Nyt unikt rygestoptilbud med god underholdning og fællesskab
Tønder Kommune tilbyder et nyt og anderledes rygestopforløb, hvor rådgivning kombineres med fællesskab, underholdning og konkurrence. Forløbet strækker sig over syv mødegange og er gratis at deltage i.
Pressemeddelelse
Tønder Kommune tilbyder nu et helt nyt rygestopforløb, som kombinerer rådgivning med fællesskab, underholdning og konkurrence. Der er tale om en unik mulighed for borgere, der er klar til at kvitte smøgerne.
På første møde deltager Lindy Aldahl, kendt fra landsdækkende TV, med et humoristisk og inspirerende oplæg om sin rejse fra usund livsstil til et liv uden rygning. Holdet får også besøg af vores lokale sanger og entertainer Steffen Schulz, og en tidligere ryger kommer forbi for at inspirere med sine personlige erfaringer.
Der vil være fælles oplæg og underholdning. Sammen med rygestoprådgivere vil der være øvelser og dialog om rygestop, hvor deltagerne kan støtte hinanden og få den nødvendige hjælp til at kvitte cigaretterne.
Der uddeles ugentlige præmier, og det hold, der klarer sig bedst, vinder en fælles præmie. Det er gratis at deltage, og der er mulighed for tilskud til nikotinprodukter og rygestopmedicin.
Forløbet strækker sig over syv mødegange:
20.oktober, 27. oktober, 3. november, 10. november, 17. november, 24. november og 8. december.
Alle møder afholdes kl. 16.30–18.30 i Løgumkloster Forsamlingshus.
Tilmelding sker via www.toender.dk/rygestop eller ved at sende en sms til 21 57 69 81.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: