Pressemeddelelse

fre, 10 feb 2023

PwC viser grønt lederskab og sikrer som de første i branchen ny, grøn strøm via 10-årsaftale med Better Energy

Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC

Pressemeddelelse

10.2.2023 12:56:23 CET | PwC

PwC Danmark har netop indgået en elkøbsaftale (PPA*) med Better Energy, som fra oktober 2023 via en nyetableret solcellepark leverer, hvad der svarer til det samlede strømforbrug for PwC Danmarks kontorer i hele landet. Med aftalen sikrer PwC dermed som de første i branchen, at der reelt produceres mere grøn strøm i Danmark.

Fra 1. oktober 2023 vil PwC’s strømforbrug blive dækket af vedvarende energi på baggrund af en aftale med Better Energy. PwC skifter dermed også fra at bruge grønne certifikater, der hidtil har sikret 100 % grøn strøm i PwC, til en løsning, der nu også tilfører ny, grøn energi til elnettet.

I PwC er vi stolte over, at vi sammen med med Better Energy går foran og sikrer mere grøn strøm til gavn for klimaet. Klima er et vigtig led i vores ansvarlighedsstrategi og net zero-ambition, der understøtter vores purpose om at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger,” siger Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC. Han tilføjer:

”Vi har på globalt plan forpligtet os til at være net zero senest i 2030, og produktion af grøn strøm er endnu en måde at sikre, at PwC reelt bidrager positivt ved at nedbringe vores eget klimaaftryk, samtidig med at vi er med til at sikre, at der udbydes endnu mere grøn strøm i Danmark. Hidtil har vi købt grøn strøm via certifikater, men med denne aftale er vi med til at skubbe mere af den sorte strøm ud af det danske elnet.” 

Aftalen bidrager til, at Better Energy kan opføre en ny dansk solcellepark, der vil levere grøn strøm svarende til det årlige elforbrug hos ca. 45.000 danskere. Solcelleparken bliver etableret på markedsvilkår uden statsstøtte.

Det er positivt, at PwC med aftalen går foran i den grønne omstilling. En elkøbsaftale, der bidrager aktivt til at opstille ny, grøn energi er den mest direkte måde at støtte omstillingen til bæredygtig energi på. PwC viser grønt lederskab, der forhåbentlig kan inspirere andre både i Danmark og i udlandet,” siger Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.

*Power purchase agreement.

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere