Pressemeddelelse

man, 03 apr 2023

Store spillere vil give unge fodfæste på arbejdsmarkedet

Store spillere vil give unge fodfæste på arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse

3.4.2023 06:30:00 CEST | Lederne

Tuborgfondet bevilliger nu en million kroner til Ledernes og Videnshuset Cabis indsats for at give unge nye muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig træder Dansk Industri ind som partner, og dermed får projektet Lederalliancen en endnu større muskel at arbejde med.

I en tid hvor alt for mange danske unge hverken er i job eller uddannelse, sætter Lederne, Dansk Industri og Cabi turbo på at løse problemet. Indsatsen støttes nu af Tuborgfondet med en bevilling på en million kroner til arbejdet med at matche unge og lokale arbejdspladser.

”Tuborgfondet ser et stort potentiale i, at Lederalliancen skaber nye netværk og inspiration mellem ledere og unge og derved åbner op for nye muligheder på arbejdsmarkedet for unge,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet, Peter Giacomello. 

Og det vækker stor glæde hos administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris:

”Med støtten fra Tuborgfondet får vi mulighed for at styrke vores initiativ og hjælpe endnu flere unge ud på arbejdsmarkedet. Fondet anerkender med deres bevilling, at vi har den rette forståelse for, hvad der skal til for at løse et samfundsproblem med stor politisk bevågenhed. Vi får nu mulighed for at få endnu flere ledere med i projektet – og for i endnu højere grad at støtte dem med de værktøjer, der skal til for at tage imod de unge,” siger hun. 

Bodil Nordestgaard Ismiris er også begejstret for, at Dansk Industri nu træder ind i Lederalliancen og kan bidrage til at skabe langtidsholdbare og positive forandringer for de unge. Dansk Industri indgår som regulær partner, og rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen fra Dansk Industri ser frem til samarbejdet:

”Lige nu er der 42.000 unge, som hverken har et arbejde eller en uddannelse at stå op til om morgenen. Det er et kæmpe tab – både for samfundet men også for den enkelte, som går glip af vigtige fællesskaber og hverdagen med kollegaer. Derfor er det også en mærkesag for Dansk Industri at hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet. Det skylder vi både de unge og vores virksomheder, som har brug for en mangfoldig arbejdsstyrke,” siger hun.

Indsatsen, Lederalliancen, blev søsat af Lederne allerede i slutningen af år 2022, og er et netværk af virksomheder og lokale aktører over hele landet, som har til formål at give så mange unge som muligt en hjælpende hånd – for eksempel ved at lade de unge komme i praktik eller få job på arbejdspladsen. Ledere, som vil gøre en forskel, bliver matchet med unge med forskellige udfordringer og et uforløst potentiale.

Lederalliancen bygger på at:

  • Ledere har noget særligt at tilbyde unge mennesker, der ikke har fundet deres rette plads
  • De unges potentiale er enormt, og ingen skal overlades til sig selv
  • For mange unge går vejen til succes gennem succesoplevelser på virksomhederne

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere