Pressemeddelelse

tor, 27 apr 2023

Topinvestorer dykker ned i grøn videnskab på Aarhus Universitet

Investor og iværksætter Tommy Ahlers håber at øge investeringerne til startups inden for klimateknologi med et skræddersyet forløb i samarbejde med Aarhus Universitet. Foto: Roar Paaske

Pressemeddelelse

27.4.2023 09:46:21 CEST | Aarhus Universitet

Europa skal op i fart i det grønne teknologikapløb, og med den rette viden kan Danmarks investorer tage føringen. Serieiværksætter Tommy Ahlers og Aarhus Universitet vil sammen give topinvestorer den nødvendige videnskabelige indsigt til at omsætte nye klimateknologier til forretningsmuligheder, der både gavner bundlinjen og miljøet.

Hvis Europa vil føre an i udviklingen af grønne teknologier, kræver det store investeringer fra modige investorer.

Desværre tiltrækker Europa kun en lille brøkdel af den globale venturekapital, altså risikovillig kapital, hvor Nordamerika og Kina hver får 40 pct. Det er på trods af, at venturekapital spiller en væsentlig rolle i udviklingen af grønne teknologier.

For at tackle udfordringen på dansk grund har Aarhus Universitet og investor/iværksætter Tommy Ahlers slået sig sammen om at skabe et unikt forskningsseminar på topniveau, der skal bringe landets investorer helt tæt på de nyeste videnskabelige landvindinger inden for bæredygtighed og klima

Tiltaget skal bidrage til at få de innovative ideer fra laboratorierne ud i virkeligheden og dermed styrke den grønne økonomi. For som erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen fra Aarhus Universitet understreger, så er det investeringer, der er med til at bringe nye og banebrydende koncepter til live og omsætte dem til kommercielle muligheder. 

"Verdens udfordringer kræver komplekse og videnskabelige løsninger. Vores investorworkshop skal derfor give investorer, fonde og virksomheder mulighed for at dykke ned i en række dybt specialiserede vidensområder, der kræver kapital for at kunne bidrage til en bæredygtig fremtid,” siger erhvervsdirektøren.

Kunstigt kød og deep tech

På det eksklusive forskningsseminar får investorerne indblik i de mest lovende teknologier inden for green deep tech.

Her præsenterer topforskere fra Aarhus Universitet innovative løsninger, herunder karbonopsamling og -lagring, kunstigt kød og intelligente energisystemer, som kan revolutionere vores måde at leve på og bidrage til at tackle udfordringerne i den grønne omstilling. 

Uheldigvis kan netop dette felt opfattes som svært tilgængeligt for mange investorer i Danmark. Høje investeringsomkostninger, lang forsknings- og udviklingstid samt højere risici end ved mere traditionelle grønne teknologier som solpaneler og vindmøller kan afskrække dem. 

Men risikoen er værd at løbe, lyder det fra Tommy Ahlers, der som stifter af Look Up Ventures også investerer i grønne startups med udspring fra universitetsverdenen.

”Hvis vi ønsker at sikre os en plads i fremtidens grønne økonomi, er det afgørende at investere i grønne teknologier. Det handler ikke blot om vores moralske forpligtelse til at tage ansvar for vores planet, men også om at tage del i en lukrativ forretning. For at realisere det fulde potentiale af disse teknologier, kræver det et tæt samarbejde mellem investorer, virksomheder og universiteter," siger han. 

En af deltagerne på forskningsseminaret er Lise Kaae, adm. direktør i Bestseller-koncernens moderselskab, Heartland, der i en årrække har haft fokus på at investere i grønne startups med potentiale til at gøre en forskel og samtidig blive vækstvirksomheder.

”En grøn, global omstilling er helt afgørende og en nødvendighed for en bæredygtig fremtid. Og som investor er forskningsseminariet en god mulighed at lære mere om de nyeste grønne teknologier fra nogle af de bedste forskere på området. Det giver et indblik i, hvilke teknologier der vil forme fremtidens grønne økonomi, og hvordan vi kan bidrage til samt investere fornuftigt i dem,” siger Lise Kaae. 

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere