Pressemeddelelse

tir, 27 jun 2023

VIA University College ansætter ny forsknings- og udviklingsdirektør

VIA University College ansætter ny forsknings- og udviklingsdirektør

Pressemeddelelse

27.6.2023 10:11:46 CEST | VIA University College

Helle Kryger Aggerholm begynder som forsknings- og udviklingsdirektør i VIA 15. august. Hun skal skabe et endnu stærkere forsknings- og udviklingsområde med fokus på koblingen til uddannelserne og bedre vilkår for den praksisnære forskning. 

Når Helle Kryger Aggerholm sætter sig i stolen som ny forsknings- og udviklingsdirektør i VIA University College, er det med 10 solide års erfaring med forsknings- og uddannelsesledelse i bagagen. Hun har tidligere siddet i en stilling som forskningschef, konstitueret prorektor og direktionsmedlem på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Inden da arbejdede hun 15 år på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet var sektionsleder, viceinstitutleder og studieleder på Institut for Erhvervskommunikation.

Helle Kryger Aggerholm kommer i den nyoprettede stilling til at stå i spidsen for både forskning og udvikling, biblioteksområdet og projektstøtteenheden. Områder som hun er bekendt med fra sit tidligere job på DMJX. På VIA træder hun også ind i direktionen, som dermed bliver udvidet fra fire til fem medlemmer.

Rektor Harald Mikkelsen ser frem til, at VIA nu får en direktør med fokus på forskning og udvikling:

”Vi får en direktør, der har stærk ledelseserfaring og et godt strategisk blik, og vi glæder os meget til at få Helle Kryger Aggerholm med som vores femte medlem af VIAs direktion. Hun kommer med stor erfaring indenfor forsknings- og udviklingsområdet i uddannelsessektoren, så hun er den helt rette til at stå i spidsen for vores forsknings- og udviklingsområde,” siger han.

Den praksisnære forskning skal frem i lyset

Helle Kryger Aggerholm kalder stillingen på VIA for et drømmejob:

”Jeg kender VIA som en super professionel organisation og en rigtig god arbejdsplads med spændende uddannelser og fantastisk dygtige medarbejdere. Jeg har i mange år arbejdet i krydsfeltet mellem forsknings- og uddannelsesledelse, og jeg glæder mig enormt til at fortsætte det arbejde i VIA sammen med den øvrige direktion, ledere og medarbejdere,” siger hun. 

Den kommende forsknings- og udviklingsdirektør har en ph.d. i organisationskommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus samt en Master in Business Administration (MBA) fra Oregon State University. Sideløbende med diverse lederstillinger på AU og DMJX har hun forsket og undervist i blandt andet strategisk ledelse og ledelses-, organisations- og forandringskommunikation.

”VIA har en stærk position på forsknings- og udviklingsområdet, og jeg vil arbejde målrettet for, at VIAs aftryk bliver endnu tydeligere på nationale og internationale arenaer. Den praksisnære forskning fortjener langt mere eksponering og opmærksomhed, og derfor vil det være et væsentligt fokusområde for mig at synliggøre det samfundsmæssige bidrag fra VIAs forskning og udvikling overfor både de fag, som VIA uddanner til, beslutningstagere, eksterne bevillingsgivere og den brede offentlighed,” siger hun. 

Privat bor Helle Kryger Aggerholm i Egå med sin mand Troels og fire børn. Hun er vild med sit sommerhus på Samsø, rejser og litteratur, og så vil hun ikke afvise, at hun kan finde på at cykle på arbejde.

CV Helle Kryger Aggerholm:

  • Ph.d. i organisationskommunikation fra Handelshøjskolen I Aarhus
  • MBA fra Oregon State University
  • Cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation og spansk.

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase l... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere