Rejse
Månehotellerne udeblev – men på 70 år blev udlandsferien allemandseje
Da Spies blev grundlagt i 1956, var udlandsrejser forbeholdt relativt få danskere, og en tur til Mallorca kunne tage 37 timer. Eksperter peger på, at den største forandring siden da ikke blev de spektakulære teknologier, man forestillede sig – men hvor almindeligt det blev at rejse.
For 70 år siden kunne en rejse sydpå være et privilegium for de mest velstillede danskere. Samtidig forestillede fremtidsoptimister sig en verden med flyvende biler, boliger på Månen og stadig mere futuristisk teknologi.
Udviklingen tog en anden retning.
I dag er det ikke månehoteller, men den markant større adgang til at rejse, som ifølge eksperter står tilbage som en af de væsentligste forskelle mellem 1956 og 2026.
En tur sydpå var langt fra en selvfølge
Spies blev grundlagt i 1956, og den 11. november samme år indrykkede Simon Spies sin første annonce. I januar 1957 rejste de første 26 gæster til Mallorca.
Turen tog 37 timer, fordi rejsen foregik med tog og derefter skib fra Barcelona.
Ifølge historiker Julie Andersen-Mølgaard, der har en ph.d. i dansk turismehistorie, var udlandsrejser dengang primært en mulighed for de mest velstillede.
“Den almene dansker drømte ikke om månen. De drømte om syden. Om det så var bilferie eller en tur til Tyskland, så var alt syd for grænsen betragtet som et ideal,” siger hun.
I de følgende årtier gjorde stigende velstand og nye transportmuligheder det muligt for langt flere danskere at rejse udenlands.
Fremtiden skulle have været mere futuristisk
Teknologien fyldte samtidig meget i 1950’ernes forestillinger om fremtiden.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø beskriver perioden som præget af stor optimisme omkring modernitetens muligheder.
“Nu skulle vi være søde ved hinanden, og nu kunne vi bruge moderniteten og teknologien til at redde menneskeheden. Måske skulle vi bo på månen, køre i flyvende biler eller holde ferie i hypermoderne plastikhuse, der kunne spules rene med en haveslange. Fremtiden virkede grænseløs,” siger hun.
Et af eksemplerne kom i 1967, hvor hotelkæden Hilton forestillede sig hotelophold på Månen.
Den del af fremtidsvisionen er ikke blevet til virkelighed.
Til gengæld ændrede selve rejsemarkedet sig i et omfang, som ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen illustrerer en tilbagevendende fejl i vores forestillinger om fremtiden.
“Fortiden viser et mønster af, at mennesker altid overvurderer teknologiens betydning og undervurderer de menneskelige behov,” siger hun.
Det overraskende er, hvor mange der rejser
Julie Andersen-Mølgaard vurderer, at en dansker fra 1956 især ville blive overrasket over, hvor tilgængeligt det er blevet at rejse.
“Hvor meget vi flyver, og hvor mange der kan flyve, ville selvfølgelig komme bag på dem. Men jeg tror også, at de ville være forbløffet over, hvor nemt mange af os har ved at rejse alene. Flytiderne er væsentligt reduceret i forhold til dengang, og vi tager afsted meget oftere, end man kunne forestille sig,” siger hun.
Historiske rejseannoncer kunne ifølge historikeren fremhæve en rejsetid på omkring 13 timer til Mallorca som noget særligt. I dag klares selve flyrejsen på få timer.
Udviklingen handler dermed ikke alene om hurtigere transport, men også om at udlandsrejsen er blevet tilgængelig for langt flere mennesker.
AI kan ændre bestillingen – men ikke nødvendigvis behovet
Spies bruger sit 70-års jubilæum til at se tilbage på udviklingen i danskernes ferievaner og samtidig rette blikket mod nye teknologier.
Kunstig intelligens kan ifølge selskabets kommunikationschef, Sofie Folden Lund, få betydning for den måde, rejsende finder og bestiller ferier på. Hun fremhæver samtidig, at selskabet fortsat oplever efterspørgsel efter menneskelig rådgivning.
“Teknologien kommer uden tvivl til at ændre, hvordan vi finder, planlægger og bestiller vores ferie. Men samtidig oplever vi stadig, at vores gæster efterspørger menneskelige erfaringer – hvad enten det er rejsetips fra en rejserådgiver inden afrejse eller hjælp og anbefalinger fra vores guider på destinationen,” siger hun.
Anne Skare Nielsen peger samtidig på, at ønsket om at komme væk fra hverdagen ikke er nyt.
“Eskapismeturisme, hvor man rejser for at komme væk fra hverdagens krav, har eksisteret i årtier og vil fortsætte med at være en vigtig del af danskernes ferievaner,” siger hun.
Mens transporten, teknologien og adgangen til udlandsrejser dermed har ændret sig markant siden 1956, er selve behovet for at komme væk fra hverdagen ifølge eksperterne langt mere genkendeligt.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: