
Annonce
Annonce
Pressemeddelelse
2.6.2023 07:44:01 CEST | PwC
Dette års C25 Regnskabspris går til Royal Unibrew, der modtager prisen for en detaljeret og meget gennemarbejdet årsrapport, der åbent og ærligt tager læseren med på virksomhedens omstilling med fokus på bæredygtighed. Prisen blev uddelt af en uafhængig dommerkomité ved arrangementet, CFO’ens Agenda 2023, hos PwC i Hellerup.
Ca. 300 erhvervsledere var med til at hylde årets prismodtagere ved arrangementet, CFO’ens Agenda i Hellerup, hvor PwC satte fokus på, hvordan ESG transformerer finansfunktionen og CFO-rollen på både et strategisk og operationelt niveau. Prisen for Årets Bedste Årsrapport i kategorien C25 Regnskabsprisen gik til Royal Unibrew.
“Royal Unibrew fortæller i deres årsrapport med stor åbenhed og ærlighed om virksomhedens omstilling med fokus på bæredygtighed. Årsrapporten er bygget op omkring en gennemgående og god storyline og indeholder underbyggende case stories. Det fortjener anerkendelse,” lyder det i begrundelsen fra den uafhængige dommerkomité.
Royal Unibrew får ros for en meget detaljeret årsrapport, der indeholder gode illustrationer af, hvordan bl.a. CO2-emissioner genereres fra produkter, ligesom der er en god beskrivelse af metoden og de datakilder, der er anvendt i beregninger af KPI’er.
“Der er sammenhæng i Royal Unibrews strategi, forretningsmodel og bæredygtighed, og ESG er en integreret del af årsrapporten, som bidrager til et mere holistisk billede af virksomhedens udvikling. ESG er præsenteret på en detaljeret og overskuelig måde og illustreret på imponerende vis,” begrunder dommerkomitéen videre.
Dommerkomitéen fremhæver også Royal Unibrews dobbelte væsentlighedsvurdering, der er overskuelig og flot illustreret.
Derudover lægger dommerkomitéen vægt på ledelsesberetningen, der indeholder gode segmentbeskrivelser, ligesom den hænger godt sammen med noternes segmentoplysninger efter IFRS. Den indeholder også en god beskrivelse af virksomhedens opkøb (M&A og partnerskaber) samt en god beskrivelse og illustration af finansielle mål og kapitalallokering.
“Regnskabet indeholder mange gode takter, herunder grafik på flere områder, og det er samtidig positivt, at der er indsat kommentarer i noterne. Der er fx en god debitor-nedskrivningsnote,” begrunder dommerkomitéen.
“Der er sket en væsentlig udvikling af virksomhedens årsrapport de senere år, og det har ført til en gennemgående god årsrapport i år, der kan inspirere andre virksomheder indenfor mange områder,” slutter dommerkomitéen.
C25 Regnskabsprisen uddeles til den C25-virksomhed, hvis årsrapport udmærker sig særligt inden for årets fokusområder, og som kan være en inspiration for andre virksomheder. Prisen har til formål at fremme udviklingen i kvaliteten og brugsværdien af årsrapporterne for de største danske virksomheder, både børsnoterede og ikke-børsnoterede.
I år fokuseres der særligt på ESG på baggrund af de kommende EU-krav om ESG-rapportering. Med en øget acceleration af ESG-transformation i virksomhederne får det også betydning for finansfunktionens rolle og opgaver i disse år.
Dette års priser blev uddelt den 1. juni kl. 14:30-18:00 ved arrangementet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.
Arla Foods blev kåret for Årets Bedste Årsrapport i kategorien Regnskabsprisen+, og Novo Nordisk blev kåret med Særprisen.
Ved samme lejlighed blev Lars Green, CFO for Novozymes, kåret som Årets CFO, og Julie Søgaard Greisen, Head of Corporate FP&A fra Novozymes, og Alanis Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth, blev kåret som Årets Rising Stars 2023.
Ole Steen Andersen, Professionelt bestyrelsesmedlem
Ole Søeberg, Professionel investor
Peter Bang, Professionelt bestyrelsesmedlem
Tina Moltke-Leth, CFO, Semler Gruppen A/S
Kristian Gaarde, Senior Portfolio Manager, ATP
Kristian Hassing Wærness, Vice President Finance, CIP
Frank Thinggaard, Professor, Aarhus Universitet
Nikolaj Kosakewitsch, Adm. Direktør, Nasdaq Copenhagen
Caroline Aggestam Pontoppidan, Lektor, Ph.D, Copenhagen Business School
Mikael Geday, Group Executive Vice President, CFO, Grundfos A/S
Dommerkomitéen har lagt særlig vægt på følgende inden for ESG-temaet:
Dommerkomitéen har lagt særlig vægt på følgende inden for det finansielle regnskab og det fremadrettede:
Annonce
Annonce
Annonce