Dronerne skulle ramme Rusland – men endte med at skræmme Baltikum

Det har skabt uro i Estland, Letland og Litauen, som alle er NATO-lande og ligger på alliancens østflanke.

Ifølge Reuters har Kyiv brugt eksplosive droner til at ramme russiske baltiske havne, som håndterer næsten 40 procent af Ruslands nationale olie- og gaseksport. Men flere af dronerne er kommet ud af kurs, og både Ukraine og de baltiske lande peger på russisk elektronisk krigsførelse som en mulig forklaring.

Rusland og Ukraine bruger begge systemer, der kan jamme eller forstyrre signaler, så droner og missiler mister retning. Kyiv og Baltikum siger, at russisk jamming kan have fået dronerne til at afvige fra deres planlagte rute.

Moskva har derimod antydet, at de baltiske lande samarbejder med Ukraine og lader Kyiv bruge deres luftrum til angreb mod Rusland. Det afviser både Ukraine og de baltiske lande.

Den estiske udenrigsminister Margus Tsahkna mener, at Rusland forsøger at udnytte situationen politisk.

“They’re desperately now using any kind of opportunity to divide the Western part of the world and … to put more pressure on Ukraine not to launch these attacks,” sagde han til Reuters.

Selv om de fleste droner ikke har forårsaget skade, vokser uroen.

Den 19. maj skød en NATO-jet en mistænkt ukrainsk drone ned over Estland. Ifølge NATO var det første gang, at alliancens militære jetmission i Baltikum har affyret et missil i forsvar af alliancen, siden Estland, Letland og Litauen blev medlemmer i 2004.

Dagen efter måtte litauiske parlamentarikere søge i beskyttelsesrum, da en drone nærmede sig Vilnius. Den følgende dag blev der udsendt luftalarm i det nordlige Litauen.

Litauens forsvarsminister Robertas Kaunas siger, at truslen er stigende.

“The threat level is growing. Drones are flying in. They are Ukrainian, but some are loaded with explosives and can hit civilian objects. We must protect people,” sagde han til Reuters.

Sagen afslører samtidig en større bekymring: Flere droner er ifølge Reuters fløjet ind i baltisk luftrum uden at blive opdaget. Det peger på huller i luftforsvaret langs NATO’s grænse mod Rusland og Belarus.

For de baltiske lande handler sagen derfor ikke kun om enkelte fejlramte droner. Den handler om risikoen for, at krigen i Ukraine kan skabe farlige situationer på NATO-territorium.

Og i en tid, hvor der samtidig stilles spørgsmål ved USA’s fremtidige engagement i Europas sikkerhed, bliver hver ny dronealarm endnu et tegn på, hvor anspændt situationen på NATO’s østflanke er blevet.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.