Sponsoreret

ons, 22 dec 2021

Sådan skriver du en god jobansøgning

Sådan skriver du en god jobansøgning

En jobansøgning gør ofte hele forskellen mellem, om ansøgningen bliver lagt i ja-bunken eller i nej-bunken. En jobansøgning skal nemlig fange læserens opmærksomhed med det samme, og den skal få læseren til at blive nysgerrig på dig og din profil. Hvis den gør det, så har du meget bedre muligheder for at blive kaldt til jobsamtale. Og det er jo nu engang det, som jobansøgningen skal. 

Men hvordan skriver du så en god jobansøgning? Det kan du få svar på herunder, så du kan blive helt skarp på at skrive ansøgninger, som folk rent faktisk har lyst til at læse. 

Det formelle omkring den gode jobansøgning

Hvis du skal have succes med din jobsøgning, skal du kunne skrive en god jobansøgning. Det er lige meget, om du er nyuddannet, erfaren eller søger studiejob. Du skal kunne præsentere dig selv i en ansøgning, så arbejdsgiveren får lyst til at læse mere om dig. 

Først og fremmest skal du opfylde det formelle: Din ansøgning må maksimalt være 1 A4-side lang. Dette er fordi, arbejdsgivere ikke har tid til at læse mere. Og nok heller ikke vil. Så sørg for at holde den på maks én side. Det kan man overskue. 

Derudover skal du ikke have et billede på din ansøgning, hvis du har det på dit CV. Og så skal du skrive i et sprog, der er til at forstå. Lavt lixtal. Korte sætninger. Korte afsnit. Det er nemt at overskue. Fjern alt det akademiske sprog. Det er kun for at blære dig, at du bruger det, og det er ikke noget, man bruger i den virkelig verden. Medmindre du søger et job som akademiker eller forsker. 

Lav masser af research og ring også gerne til arbejdsgiveren og stil spørgsmål. Hvis du har noget relevant at spørge om. Ellers skal du ikke gøre det. 

Sådan skal du strukturere din jobansøgning

Du skal skrive en god overskrift og en god indledning. Det er meget vigtigt. For så vil din ansøgning med større sandsynlighed blive læst til ende. Her skal du fange læserens opmærksomhed. Brug dine kompetencer og de krav, som jobopslaget stiller, til at sætte scenen: Det er dig, de har brug for. 

Dernæst er det vigtigt, at din jobansøgning har en god struktur. Det skal være:

  • Indledning
  • Midterstykke
  • Afslutning

Indledningen har vi været ved. I midterstykket skriver du og forklarer, hvordan du vil bidrage. Du skal hele tiden skrive fremadrettet. Du må gerne bruge dine tidligere erfaringer, men du skal bruge dem til at vise, at du kan bidrage fremover, fordi du har gjort det før. Hvis du bare opridser dine erfaringer, så bliver din ansøgning ligesom dit CV. Det skal den ikke være.

Afslutningen på din jobansøgning skal opridse nogle af de pointer, du er kommet med før. Brug igen kravene i jobopslaget og skriv, hvordan du er sikker på, at du vil kunne løse opgaverne. 

Læg vægt på din motivation. Det er meget vigtigt og ofte kan kompensere for nogle af de manglende kompetencer, du måtte have. Eller ikke have. 

Fortæl også om din personlighed, så de får en idé om, hvorvidt du vil passe ind kulturelt. Og slut så af med at sige, at du glæder dig til at høre fra dem. 

På den måde har du styr på det grundlæggende for at skrive en god jobansøgning.

Læs andre erhvervsnyheder her.

Andre læser også

Serie-iværksættere vil tage kampen op mod dårlige færdigretter Det bliver i første omgang kun Næstved, der får fornøjelsen af færdigmad af... Læs mere
Israels militær hævder at have gravet lig op under eftersøgning Mens FN's højkommissær slår alarm, afviser Israels militær palæstinensiske ... Læs mere
Forsvarets gummibådsproblemer fortsætter med annullering af indkøb En række fejl og mangler på indkøbte gummibåde gør nu, at styrelse annuller... Læs mere
Briterne vil øge forsvarsudgifter til 2,5 procent af bnp Storbritannien lever allerede op til Nato-mål, men vil alligevel styrke forsvar... Læs mere
Viaplay følger i giganters fodspor og vil stoppe kodedeling Viaplay estimerer, at cirka en tredjedel af tjenestens brugere deler kodeord. Fl... Læs mere