Samfund

6,8 mio. kr. skal finansiere Danmarks første laboratorium for DNA fra museumssamlinger

Statens Naturhistoriske Museum vil bruge historiske planter, dyr og svampe til at undersøge århundreders forandringer i naturen – og samtidig skabe en forskningsfacilitet med international rækkevidde.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 23. oktober 2026

Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har fået 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden til at etablere et nyt forskningslaboratorium, hvor DNA fra historiske museumssamlinger skal analyseres.

Faciliteten får navnet Danish Facility for Museomics og bliver ifølge museet Danmarks første forskningslaboratorium med særligt fokus på museomics. Laboratorierne forventes at være klar til brug inden udgangen af 2026.

Investeringen skal gøre det muligt at hente ny genetisk viden ud af museets omfattende samlinger af blandt andet planter, dyr og svampe. Statens Naturhistoriske Museum råder samlet over omkring 14 millioner naturhistoriske genstande.

Historiske samlinger bliver forskningsressource

Museomics er en forskningsmetode, hvor DNA fra genstande i naturhistoriske samlinger analyseres. Materialet kan blandt andet bruges til at undersøge, hvordan arter og biodiversitet har ændret sig over lange tidsperioder.

Ifølge pressemeddelelsen skal de nye faciliteter blandt andet bruges til forskning i, hvordan arter og økosystemer har reageret på klima- og miljøforandringer.

Professor og kurator for botanik Natasha de Vere, der er projektleder for Danish Facility for Museomics, vil blandt andet undersøge udviklingen i arktisk natur gennem de seneste 200 år.

– Jeg er særligt interesseret i at undersøge, hvordan klimaforandringer har påvirket samspillet mellem arktiske planter og deres bestøvere gennem de seneste to århundreder. Ved at analysere DNA fra historiske plante- og insektprøver kan vi følge forandringerne over tid og dermed blive klogere på, hvad det kan betyde for de arktiske økosystemers modstandsdygtighed i fremtiden, siger Natasha de Vere.

Andre forskningsprojekter kan blandt andet komme til at bruge DNA fra historiske fisk og havpattedyr til undersøgelser af biodiversitet og naturbevaring i havområder påvirket af miljøforandringer.

Teknologien kan desuden anvendes i arbejdet med at identificere og klassificere arter.

Skal også styrke museets internationale position

Investeringen handler ikke alene om at give museets egne forskere nye faciliteter. Ambitionen er også, at laboratoriet skal gøre Statens Naturhistoriske Museum mere attraktivt for forskningsmiljøer uden for Danmark.

Museet vurderer, at Danish Facility for Museomics kan være med til at udfylde et hul i den danske og europæiske forskningsinfrastruktur inden for området.

Villum Fonden ser samtidig bevillingen som en forlængelse af fondens engagement i museet.

– Med det nye state-of-the-art forskningslaboratorium kan museet udnytte sine unikke samlinger endnu bedre og blive et attraktivt samlingspunkt for naturhistoriske forskningsmiljøer i Europa, siger Villum Fondens direktør Lars Bo Nielsen.

De nye laboratorier skal etableres på Statens Naturhistoriske Museum som en del af det nye museum. Planen er, at forskningsfaciliteterne står klar inden udgangen af 2026.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.