Når politiet beder Pride-kritikere blive hjemme, flytter det grænsen for debatten

En video fra Politiets Online Patrulje om Pride rejser et principielt spørgsmål om politiets rolle i den offentlige debat: Skal en politibetjent i uniform nøjes med at oplyse om lovens grænser, eller kan politiet også opfordre borgere med en negativ holdning til et lovligt arrangement til at holde sig væk fra debatten?

I videoen, som kan ses her, bliver en kvinde spurgt, hvad Pride betyder for hende. Hun svarer frihed, kærlighed og mangfoldighed. Derefter henvender en mandlig politibetjent sig til dem, der ikke går op i Pride, og opfordrer dem til at blive hjemme med en god film i stedet for at fylde internettet med hadtale. I videoen kobles budskabet samtidig til straffelovens § 266 b.

Det er netop den sammenkobling, der er problematisk. Ikke fordi politiet ikke må oplyse om hadtale. Det skal politiet naturligvis kunne. Straffelovens § 266 b kriminaliserer offentlige udtalelser, hvor en gruppe trues, forhånes eller nedværdiges på grund af blandt andet seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, og bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil to år.

Problemet opstår, når afsættet ikke alene er ulovlig hadtale, men personer, der ikke går op i Pride. Det er to forskellige ting. Man kan være uenig i Pride, kritisk over for Pride, imod Pride eller ønske at demonstrere fredeligt mod Pride uden dermed at begå hadtale. Den sondring bør være helt klar, når afsenderen er politiet.

Uniformen ændrer budskabets vægt

Når en privatperson siger, at kritikere af Pride bør blive hjemme, er det en holdning. Når en politibetjent i uniform siger det samme i myndighedskommunikation, får budskabet en anden vægt.

Politiets Online Patrulje er ifølge politiets egen beskrivelse oprettet for at styrke politiets digitale tilstedeværelse, så borgerne kan komme i dialog med en digital politibetjent. Enheden patruljerer sociale medier og gamingplatforme, forebygger uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet og kan gribe ind ved lovovertrædelser.

Det er en legitim opgave. Men den gør også balancen vigtigere. Politiet er ikke en kampagneorganisation, en interessegruppe eller en værdipolitisk aktør. Politiet er statens magtudøvende myndighed. Derfor bør kommunikationen være præcis, neutral og tydelig om forskellen mellem det ulovlige og det lovlige.

I dansk demokrati er ytringsfrihed og forsamlingsfrihed ikke kun rettigheder for synspunkter, de fleste bryder sig om. Grundlovens § 77 fastslår, at enhver er berettiget til at offentliggøre sine tanker under ansvar for domstolene, mens § 79 beskytter retten til at samles ubevæbnet uden forudgående tilladelse.

Det betyder ikke, at alt er tilladt. Trusler, grov forhånelse og nedværdigelse af beskyttede grupper kan være strafbart. Men lovlig kritik er stadig lovlig kritik. Derfor bør politiets udgangspunkt være at afgrænse hadtale – ikke at antyde, at borgere med den forkerte holdning til Pride bør trække sig fra den offentlige samtale.

Risikoen for en chilling effect

Den alvorlige risiko er ikke nødvendigvis, at politiet formelt forbyder nogen at tale. Det gør videoen ikke. Risikoen er mere subtil: at borgere forstår myndighedens signal sådan, at negativ omtale af Pride let kan blive opfattet som hadtale.

Det er det, der ofte kaldes en chilling effect. Borgere kan begynde at holde igen med lovlige ytringer, ikke fordi de er ulovlige, men fordi de frygter at blive sat i bås med strafbar adfærd. I praksis kan det ændre dynamikken i samfundet. Debatten bliver smallere. Modvilje bliver ikke nødvendigvis mindre, men den flytter sig væk fra åbne fora og ind i mere lukkede miljøer.

Det er en farlig glidebane, hvis myndigheder begynder at kommunikere, som om bestemte lovlige holdninger er uønskede. I dag handler det om Pride. I morgen kan det handle om en religiøs demonstration, en klimamarch, en politisk protest eller en anden værdibaseret bevægelse.

Politiets opgave bør være at sikre, at både tilhængere og kritikere kan være i samfundet uden trusler, vold, chikane og ulovlig hadtale. Det indebærer også at beskytte retten til at mene noget upopulært.

Politiet svarer ikke konkret på kritikken

Erhvervsfronten forsøgte at få Politiets Pressetjeneste til at svare på en række konkrete spørgsmål om videoens formulering, politiets neutralitet og risikoen for selvcensur. Politiet besvarede ikke spørgsmålene enkeltvis, men sendte en kort udtalelse:

”Politiets Online Patruljes formål er at forebygge onlinekriminalitet, heriblandt hadtale efter straffelovens § 266 b. Dette er ligeså intentionen med videoen og naturligvis ikke hverken at begrænse ytrings- eller forsamlingsfriheden.”

Det svar afklarer politiets erklærede intention. Men det besvarer ikke det centrale problem: Om politiet kan se, at videoens formulering kan opfattes som en myndighedsopfordring til, at personer med en negativ holdning til Pride bør holde sig ude af debatten.

Og i en sag som denne er det ikke nok at sige, at intentionen var god. Myndigheders ord virker også gennem den måde, borgerne med rimelighed kan opfatte dem på.

Spørgsmålene, politiet ikke besvarede konkret

Erhvervsfronten bad Politiets Pressetjeneste svare på følgende spørgsmål:

1. Hvorfor opfordrer en politibetjent i uniform personer, som ikke går op i Pride, til at blive hjemme på sofaen, frem for at understrege, at de naturligvis har ret til at kritisere Pride inden for lovens rammer?
2. Mener politiet, at det er en myndighedsopgave at opfordre borgere til ikke at deltage i den offentlige debat om Pride, hvis de har en negativ holdning til arrangementet eller bevægelsen?
3. Hvorfor kobles formuleringen om personer, der ikke går op i Pride, direkte sammen med hadtale og straffelovens § 266 b?
4. Anerkender politiet, at kritik af Pride, modstand mod Pride og en fredelig demonstration imod Pride som udgangspunkt er lovlige aktiviteter, beskyttet af ytrings- og forsamlingsfriheden?
5. Hvordan mener politiet, at videoens formulering harmonerer med kravet om, at myndigheder skal forholde sig sagligt og neutralt til borgernes lovlige politiske og værdimæssige synspunkter?
6. Har Politiets Online Patrulje vurderet risikoen for, at videoen kan skabe en chilling effect, hvor borgere undlader at fremsætte lovlig kritik af Pride af frygt for at blive associeret med hadtale eller mulig strafbarhed?
7. Ser politiet en principiel risiko for, at myndigheders opfordringer til borgere om at undlade bestemte lovlige ytringer kan føre til selvcensur og dermed udgøre en glidebane i forhold til den frie offentlige debat?
8. Hvor mener politiet selv, at grænsen går mellem legitim information om § 266 b og myndighedskommunikation, der i praksis kan virke afskrækkende på lovlige ytringer?
9. Er videoens formulering godkendt som officiel kommunikation fra politiet, og står Rigspolitiet fortsat ved budskabet om, at personer, som ikke går op i Pride, bør blive hjemme på sofaen?
10. Ville Politiets Online Patrulje anvende en tilsvarende formulering over for borgere, som var kritiske over for en anden lovlig politisk, religiøs eller værdibaseret demonstration?

Politiet har dermed afvist, at intentionen var at begrænse ytrings- eller forsamlingsfriheden. Men de konkrete spørgsmål om formuleringens effekt, myndighedsneutralitet og risikoen for selvcensur står fortsat ubesvarede.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.